Politikere efter Josefine-sagen: - Alle senge skal i brug

V og DF vil have alle sengepladser i brug for at sikre hurtig behandling til spiseforstyrrede som Josefine Fristed

Josefine Fristed skreg om hjælp, men fik ingen (reportage: Cecilie Guldberg)

- Det er en trist sag, og den viser, at regionen ikke tager problemet med spiseforstyrrelser alvorligt, mener sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

Hun er en af de folketingspolitikere, der var til stede, da ti spiseforstyrrede pigers brev om Josefine Fristed for nylig blev læst op i Folketingets sundhedsudvalg.

Sundhed - 6. apr. 2015 - kl. 06:46 Ti spiseforstyrrede piger: - Josefine, du bliver ikke glemt

Blixt mener, at man bør udnytte alle behandlingspladser – både offentlige og private – til hurtigt at give spiseforstyrrede den behandling, de behøver.

I Josefine Fristeds tilfælde mener hun, at man burde have henvist hende til en af de ledige pladser, der var på Privathospitalet Kildehøj, fordi Josefine tidligere havde haft et succesfuldt behandlingsforløb netop her.

- Vi vil så gerne ligestille de somatiske sygdomme med de psykiske, men det gør vi altså ikke, for når nogen råber om hjælp, så hjælper vi dem ikke, siger Liselott Blixt.

Josefine Fristeds bulimi begyndte allerede i 9. klasse. (Foto: Privat) Tæt på Josefines sidste nødråb: 'Jeg er her ikke om en måned'

Hos Venstre mener sundhedsordfører Sophie Løhde, at sagen viser, at behandlingsgarantien i psykiatrien ikke virker.

- Spiseforstyrrede skal have behandling og hjælp og ikke bare en samtale om to måneder.

Hun mener også, at både offentlige og private sengepladser skal i brug for at sikre hurtig behandling.

Derfor står familien frem

  • Josefine Fristeds familie har kontaktet Ekstra Bladet, fordi de vil hjælpe andre bulimi-ramte og deres familier.
  • Josefines mor, Helle Fristed, forklarer her, hvorfor de vælger at stå frem: 'Vi fortæller Josefines historie, fordi det var Josefines udtrykkelige ønske. Hun ville ikke dø forgæves, hun ville gerne råbe Region Hovedstaden op, hun ville gerne sørge for, at andre piger ikke skulle lide hendes skæbne, men kunne komme i behandling, når det var alvorligt. Og at der blev troet på dem og handlet på dem'.

Selvmordssignaler: Det skal du holde øje med

Landet over findes der rådgivningstelefoner, som kan hjælpe dig, hvis du går med tanker om selvmord eller hvis du frygter at personer tæt på dig overvejer selvmord. Numrene kan du bl.a. finde på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside www.selvmordsforskning.dk.

Nogle personer har en forøget risiko for at forsøge selvmord. Det gælder personer med psykiske sygdomme samt personer med kroniske fysiske sygdomme. Deres risiko er størst i tiden lige efter diagnosen er blevet stillet.

Arbejdsløse, ensomme personer samt personer som tidligere har forsøgt selvmord eller har pårørende, som har forsøgt det, har også en øget selvmordsrisiko.

Stor håbløshed, vrede, tab af kontrol, udtalt mindreværd, stærk skyld- og/eller skamfølelse, vedvarende tristhed og angst er følelser, som kan tyde på, at en person overvejer selvmord.

Et forøget forbrug af alkohol eller andre rusmidler, interesse i døden, mareridt, stærk uro, ophidselse og aggression kan være faresignaler.

Bliver en person patisk, tilbagetrukket eller manisk, kan det også være faresignaler.

Koncentrationsbesvær og ændrede sovevaner kan også være et faresignal.

Ændrede madvaner kan også give et fingerpeg om, at noget er galt.

Mister en person pludselig interessen i at have venner eller sin hobby, er det også mulige faresignaler.

Udsagn så som "Jeg er her nok snart ikke mere", "Jeg vil ikke mere" eller "Jeg vil bare væk herfra" er også mulige signaler på selvmordadfærd.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

1 af 2 Pernille Fristed (til venstre) er søster til Josefine. Hun stod i går frem i Ekstra Bladet og fortalte om det svigt, hun mener kostede Josefine livet. Privatfoto
2 af 2 Josefine Fristed blev kun 22 år. Privatfoto
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere