Ruth blev kvæstet på hospitalet: Nu er sagen afgjort

90-årig brækkede armen under en indlæggelse. Nu får sygehuset kritik af Styrelsen for Patientklager

Ruth Jessen var gul og blå efter sit ophold på Hvidovre Hospital, der nu får kritik for deres behandling af den demente kvinde. Foto: Privatfoto
Ruth Jessen var gul og blå efter sit ophold på Hvidovre Hospital, der nu får kritik for deres behandling af den demente kvinde. Foto: Privatfoto

- Det er en lettelse. Endelig er sagen afsluttet.

Sådan siger Jean Skarby, der er barnebarn til Ruth Jessen, som sidste år blev kvæstet på Hvidovre Hospital.

Jean Skarby er glad og lettet over, at Styrelsen for Patientklager nu kritiserer Hvidovre Hospital. Foto: Privatfoto
Jean Skarby er glad og lettet over, at Styrelsen for Patientklager nu kritiserer Hvidovre Hospital. Foto: Privatfoto
 

Den 90-årige demente kvinde blev indlagt med dårlige mave, men udskrevet dagen efter med knoglebrud efter et fald fra sin hospitalsseng.

To døgn senere Ruth Jessen blev igen indlagt. Denne gang med hjerteflimmer, men hun blev udskrevet samme dag.

10 dage senere var hun død.

Vil råbe politikerne op
Jean Skarby stod frem i Ekstra Bladet sidste år for at råbe politikerne op. Hun var ikke tilfreds med et sundhedssystem, der behandler en svagelig medborger på den facon.

Nu har hun fået en afgørelse fra Styrelsen for Patientklager.

I den står der blandt andet:

"Der gives kritik til Hvidovre Hospital for behandlingen på kirurgisk gastroenterologisk afdeling. Der gives kritik for journalføringen på samme afdeling og akutmodtagelsen. Det betyder, at der ikke blev udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og journalføringen."

- Jeg er glad for, at jeg har fået medhold i nogle af mine klagepunkter. Det er ikke personalet på hospitalet, jeg har været efter – de løber jo rundt. Jeg er ude efter ledelsen og regionen, der ikke sørger for, at personalet har tid nok til at påtage sig det ansvar, det er, at have med patienter at gøre, siger Jean Skarby, der sendte sin afdøde farmor en kærlig tanke, da hun endelig fik afgørelsen:

- Jeg sagde til hende, at jeg var ked af, at hun ikke var her mere, men at jeg var glad for at have kæmpet kampen og fået medhold.

Ruth Jessen var tidligere taxa-telefonpasser. Hun blev 90 år. Foto: Privatfoto
Ruth Jessen var tidligere taxa-telefonpasser. Hun blev 90 år. Foto: Privatfoto
 

I afgørelsen står der, at kombinationen af demens og en urinvejsinfektion, som Ruth Jessen var ramt af, ofte gør, at en patient bliver mere urolig og har svært ved at falde til ro. Det kan være grunden til, at hun faldt ud af sengen på et ukendt tidspunkt, men det fremgår også af afgørelsen, at der ikke er dokumentation for, at Ruth Jessen blev tilset fra klokken 01:46 og til hun blev fundet på gulvet klokken 07:41.

Gav op og døde
- Hospitalet har selv sagt til mig, at de har vågere, som de kan sætte til at holde øje med demente om natten, men hvorfor satte de så ikke en person på min farmor. Jeg tror heller ikke, at sengehesten var slået op og derfor faldt hun lettere ud af sengen, men det er påstand mod påstand. Det fremgår ikke af afgørelsen, om faldet fremskyndede hendes død, men jeg er ikke i tvivl. Hun havde smerter efter faldet, og jeg tror simpelthen, at hun gav op og døde, siger Jean Skarby.

Sådan reagerer Hvidovre Hospital på afgørelsen

Ekstra Bladet har stillet Hvidovre Hospital flere spørgsmål efter afgørelsen. Blandt andet om, hvad de har lært af sagen.

I et skriftligt svar fra ledende overlæge i Gastroenheden Steffen Jais Rosenstock lyder det:

'Vi er naturligvis fortsat meget kede af denne sag, det er ingen tvivl om, at det har været et trist og tragisk forløb for Rosa Ruth Jessen og hendes pårørende. Vi tager afgørelsen til os, og er nu endnu mere opmærksomme på vores demente patienter og deres behov.'

'Det gælder også i tilfælde som Ruth Jessens, hvor vi vurderede, at der kun var tale om lettere demens. Mange patienter på et hospital har demens, og vi sørger for, at personalet løbende bliver opdaterede og vedligeholder deres faglige viden på området, så de kan tage sig bedst muligt af disse patienter,' lyder det i det skriftlige svar fra Steffen Jais Rosenstock.

Overlægen tilføjer patienter altid er velkomne til at kontakte hospitalet i tilfælde af usikkerhed eller spørgsmål.

'Vi har også haft en samtale med Rosa Ruth Jessens barnebarn om forløbet,' slutter han.

Se også: Indlagt med dårlig mave - udskrevet med brækkede knogler

Se også: Blev kvæstet på hospitalet - nu er Ruth død

Se også: Ruth døde kort efter hospitalsuheld: Nu svarer overlægen

Ida Andersen med sin mor, der blev indlagt med akut dehydrering, mens hun var på et plejecenter. Privatfoto Tæt på Døtre: Vores demente mor fik ikke hjælp

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere