Sådan undgår du gnavesår mellem lårene i sommervarmen

Sommeren er lig med røde, irriterede sår mellem lårene. Men frygt ej, løsningen er lige her

Sommeren ramte os med et brag i løbet af forårsmåneden maj, og selvom det kan være svært at finde noget at brokke sig over med høje temperaturer og lange, lyse nætter, så fører varmen alligevel hvert år visse gener med sig.

For mange kvinder er sommeren lig med flere måneder med ømme lår, fordi varmen skaber en gnidning mellem lårene, som kan give irriteret og sviende hud.

Det blev gjort ekstra tydeligt, da tøjmærket PrettyLittleThings for nylig opfandt et par ’lårbånd’ til at afhjælpe mange kvinders største sommer-gene. Produktet blev ifølge Daily Mail revet ned fra de virtuelle hylder hurtigere, end virksomheden kunne nå at følge med.

Se også: Disse ting skal UD når kvinder flytter sammen med kæresten

Men frygt ej, for der findes andre metoder til at bekæmpe gnavesår mellem benene, når lårene sveder under nederdelen. Og kvinde-sitet ’Her’ har heldigvis lavet en liste, som du her kan læse et uddrag af:

1. Vaseline

Vaseline er ifølge ’Her’ et vidundermiddel, når det kommer til gnavesår mellem benene. Alt, du skal gøre, er at smøre vaseline på lige dér, hvor lårene rammer hinanden, og så er problemet væk.

2. Talkum

Talkum er billigt og kan bruges til mange ting. Ikke mindst til at smøre på lårene for at undgå irritation der, hvor benene rammer hinanden i varmen.

3. Tørshampoo

Har du i forvejen en tørshampoo stående til de hurtige morgener, så kan du med fordel også bruge det mellem lårene på varme dage, hvor du gerne vil kunne vimse rundt i en flagrende nederdel uden de obligatoriske cykelshorts.

4. Roll-on-deodorant

Nogle foretrækker måske deodoranter i spray-form, der ikke klistrer, men har du alligevel en roll-on-variant, kan den faktisk mere end blot at forhindre sved-lugt i armhulerne.

Rul blot lidt af deodoranten på det udsatte sted, og så skulle du ifølge ’Her’ gerne være kørende uden gnidninger i flere timer.

Læs også listen over de fem ting, du ALDRIG må gøre, hvis du er blevet solskoldet.

96 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere