Salat fra supermarked kaldt tilbage efter fund af listeria-bakterier

Fødevarestyrelsen tilbagekalder en salat, der er blevet solgt i Rema 1000-butikker, da der er påvist listeria-bakterier i produktet

Det er en blandet salat med asparges, gulerod, hindbær og granatæble, som kaldes tilbage. Foto: Colourbox
Det er en blandet salat med asparges, gulerod, hindbær og granatæble, som kaldes tilbage. Foto: Colourbox

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fødevarestyrelsen tilbagekalder salaten 'Easy Tasty Sprød Salat med asparges, gulerod, hindbær- og granatæble (250 g)', efter der er blevet påvist listeria-bakterier i produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen mandag på sin hjemmeside.

Den ramte salat er produceret i perioden mellem 17. januar og 21. januar og har en sidste anvendelsesdato mellem 23. januar og 27. januar. Det er virksomheden Lammefjords Grønt på Adelers Alle i Fårevejle, som har produceret salaten.

Den er blevet solgt fra Rema 1000-butikker.

Spiser man en salat, som indeholder listeria-bakterier, så risikerer man ifølge Fødevarestyrelsen infuenzalignende symptomer, feber, hovedpine og eventuelt mave- tarmproblemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Læs mere om listeria her.

Hvis man har købt en salat af den type, der altså nu tilbagekaldes, så opfordrer Fødevarestyrelsen folk til enten at levere salaten tilbage til den butik, den er købt i, eller at kassere den.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere