Sarah bællede en liter energidrik hver dag - nu har hun smidt 60 kilo

Chokolade, fastfood og chips var hverdag i seks år for Sarah Grosvenor. Men da hun fik barn nummer to var det slut

Sarah Grosvenor fik nok, da hendes anden datter var kommet til verden. Nu har hun tabt tæt på halvdelen af sin kropsvægt. Foto: Jam Press
Sarah Grosvenor fik nok, da hendes anden datter var kommet til verden. Nu har hun tabt tæt på halvdelen af sin kropsvægt. Foto: Jam Press

I mange år kaldte 29-årige Sarah Grosvenor fra Brisbane i Australien det for en passion at gå ud og spise sammen med sin kæreste, Chris. Så det gjorde de så ofte, de overhovedet kunne komme til det.

På en typisk dag kunne hun snildt nå at drikke en hel liter energidrik og det skete mindst en gang dagligt, at hun spiste et usundt takeaway-måltid. Desuden, fortæller hun til Jam Press, kunne snildt fortære en hel plade chokolade i én køre.

Før stod den på energidrik, chokolade og takeaway med kæresten. Men nu holder australske Sarah en vægt på 71 kilo. Foto: Jam Press
Før stod den på energidrik, chokolade og takeaway med kæresten. Men nu holder australske Sarah en vægt på 71 kilo. Foto: Jam Press

Midt om natten vågnede hun ofte og var sulten, og så gik hun ud i køkkenet og spiste fedtholdige snacks som chokolade eller chips.

Sådan stod det på i en periode på seks år, fra 2012 til 2018. Og pludselig en dag gik det op for hende, at nålen ramte 131 kilo, når hun stillede sig op på badevægten.

Ville opereres som sin søster
Men da Sarah Grosvenor blev mor for anden gang, stod det med ét klart for hende, at hun havde et stort behov for at kunne være aktiv sammen med sine to døtre. Men det var hendes høje vægt i vejen for.

Den 29-årige mor til to har gennem sin vægttabs-rejse løbende delt før/efter-billeder på sin Instagram-side. Foto: Jam Press
Den 29-årige mor til to har gennem sin vægttabs-rejse løbende delt før/efter-billeder på sin Instagram-side. Foto: Jam Press

Dengang havde Sarah Grosvenors søster fået foretaget en gastrisk bypass-operation, hvor mavesækken bliver opereret mindre. Det havde for søsteren resulteret i et vægttab på 60 kilo. Så den australske mor til to skyndte sig at bestille en tid til at få foretaget samme kirurgiske indgreb.

- For at tabe mig var jeg på en kur med 800 kalorier om dagen, der var rig på protein og lav på kulhydrater, fortæller Sarah Grosvenor til Jam Press.

Sarah Grosvenor er i dag lykkelig for, at hun uden besvær ig ansigtssved kan lege med sine døtre, niecer og nevøer. Foto: Jam Press
Sarah Grosvenor er i dag lykkelig for, at hun uden besvær ig ansigtssved kan lege med sine døtre, niecer og nevøer. Foto: Jam Press

4. april 2018 fik hun foretaget sin operationen, som heldigvis forløb helt uden komplikationer. Tre nætter senere blev hun udskrevet, og siden har hun løbende lagt billeder op af sin vilde forvandling på sin Instagram-side.

- Jeg blev inspireret af andre vægttabs-sider, og ville gerne være åben og ærlig omkring effekterne ved fedmekirurgi, siger Sarah Grosvenor, der nu, ligesom sin søster, har tabt sig 60 kilo.

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

- Jeg har det fantastisk. Jeg har så meget energi til at lege med mine døtre og niecer og nevøer. Jeg plejede at svede meget i ansigtet, og det blev jeg flov over. Det problem har jeg slet ikke længere, fortsætter hun.

Forholdet har ikke ændret sig
Sarah Grosvenor ser ikke kun sin forvandling som et vægttab. For hende er det som at have fået et helt nyt liv.

- Ét, som ikke er bestemt af vægt-restriktioner, siger hun.

Den 29-årige australiers kæreste, Chris, som hun har to døtre på to og fem år med, var i første omgang betænkelig ved tanken om, at hun ville have foretaget en gastrisk bypass.

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

Men henad vejen blev han hendes stærkeste støtte gennem processen med vægttabet.

- Han har altid sagt, at jeg var smuk uanset min størrelse. Vores forhold har slet ikke ændret sig, fortæller Sarah Grosvenor.

Efter at have smidt 60 kilo har Sarah Grosvenor nået sit mål med vægten. Så siden juli 2019 har hun blot forsøgt at holde sig på samme vægt.

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

Hendes råd til andre, der gerne vil tabe sig, er simpelt: Arbejd hårdt for dit mål. For der er ingen hurtige løsninger, siger hun, heller ikke hvis man benytter sig af kirurgi.

- Det er ikke et quick fix. Man er nødt til at arbejde hårdt hver dag for at det skal lykkes. Men det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, siger den 29-årige australier, og understreger, at hun ikke gjorde det 'på grund af selvhad'.

- Jeg elskede mig selv højt nok til at give mig selv en ny chance, siger Sarah Grosvenor.

Selvom Sarah Grosvenor har noget overskydende hud efter operation og vægttab, har det efter hendes mening ikke været nødvendigt at få det opereret væk. Foto: Jam Press
Selvom Sarah Grosvenor har noget overskydende hud efter operation og vægttab, har det efter hendes mening ikke været nødvendigt at få det opereret væk. Foto: Jam Press

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

Foto: Jam Press
Foto: Jam Press

98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere