Seks gode grunde til at droppe light-sodavand

Ifølge amerikansk tidsskrift kan det være særdeles gavnligt for dit helbred at droppe light-sodavand

Drikker du meget light-sodavand, kan der være mange gode grunde til at skære ned på forbruget. (Foto: Polfoto).
Drikker du meget light-sodavand, kan der være mange gode grunde til at skære ned på forbruget. (Foto: Polfoto).

Debatten om light-sodavands fortrinligheder - eller det modsatte - har længe raset, men nu skærer det amerikanske sundheds-tidsskrift 'Prevention' igennem og fastslår, at light-sodavand er usundt for dig.

I hvert fald hvis du er storforbruger af light-sodavand.

Magasinet har allieret sig med forskellige forskere og professorer og remser seks ting op som sker, når du skærer de omdiskuterede light-sodavand helt ud af kosten.

Se også: Light-sodavand giver sul på sidebenene

Her er Preventions seks punkter:

1) Hovedpine forsvinder og dit fokus bliver skarpere

Hvis du drikker megen light-sodavand og ofte lider af hovedpine, så kan det skyldes sødemidlet aspartam, der ifølge European Journal of Clinical Nutrition, kan udløse hovedpine, søvnløshed og uro. Ifølge Prevention viser et forsøg fra 2013, at rotter der blev fodret med light-sodavand, fik ødelagt celler og nervebaner i den del af hjernen, der styrer motorikken. Ifølge magasinet skulle man tænke mere klart, hvis man skærer et stort indtag af light-sodavand væk.

2) Dine smagsløg bliver mere følsomme

Hvis du er gået væk fra light-sodavand og pludselig synes din mad smager af mere, er det formentlig ikke helt ude i skoven. Ifølge Prevention er det fordi at sødemidlerne i light-sodavand overmander dine smagsløg med et inferno af sødme. Aspartam er således 200 gange mere sødt end almindeligt sukker.

- Vi ser ofte at folk ændrer deres spisevaner, efter de har droppet light-sodavand. I stedet for at de har lyst til slik og salte snacks som chips, så får de lyst til ting som frugt og ost. Når de så prøver light-sodavand igen, så synes de at det er kvalmende sødt, fortæller forsker Heather Bainbridge, fra Columbia University Medical Center Weight Control, til magasinet.

3) Du taber dig og dit helbred bliver bedre

Mange drikker light-sodavand fordi de gerne vil tabe sig, men det er ikke en udpræget god idé, viser et ni år langt forsøg, der blev publiceret i magasinet 'Diabetes Care'. Forsøget viste, at hvis man drikker light-sodavand, så har man 65 procent større risiko for at blive overvægtig i løbet af de næste ti år. Desuden havde forsøgspersonerne der drak light-sodavand større risiko for at udvikle højt blodtryk, hjerterelaterede sygdomme, samt - paradoksalt nok - diabetes.

Se også: Ny forskning: Sundhedsproblemer ved lightsodavand

4) Din knogle-struktur bliver stærkere

Er du kvinde og er du ikke nået overgangsalderen? Så viser et forsøg fra 2014, at du øger risikoen for knoglebrud med 14 procent, hvis du drikker sodavand dagligt. Ifølge 'Prevention' er det endnu ikke opklaret, hvorfor sodavand har denne effekt, men alt peger - ifølge magasinet - i den retning.

5) Du kan bedre tåle alkohol

Hvis du blander light-sodavand med alkohol bliver din mavesæk tømt hurtigere end hvis du blander alkohol med almindelig sodavand. Dermed går alkoholen hurtigere i blodet og du bliver mere fuld. Det viser et australsk forsøg, der er offentliggjort i 'American Journal of Medicine'.

6) Din nyre-funktion bliver bedre

Nu hvor din krop ikke længere skal forholde sig til alle de mystiske tilsætningsstoffer i light-sodavand, kan den igen fokusere på at fjerne giftstoffer, stabilisere dit blodtryk og absorbere mineraler. Ifølge Prevention, viser et 11 år langt forsøg, at kvinder der drikker light-sodavand fordobler risikoen for nedsat nyre-funktion.

Se også: Chips og cola øger riskoen for kræft i tarmen

Denne kvinde tog bad i en omgang light-sodavand iført en Mentos-bikini

63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere