Sjælden sygdom kom med flygtninge: Sådan skal du forholde dig

Understreger vigtigheden af vaccinationer, ifølge læge

Kø til lægetjek og røntgen i Berlin i Tyskland, hvor flygtninge bliver screenet for smitsomme sygdomme. Det gør Danmark ikke på samme niveau. (Foto: Philip Davali)
Kø til lægetjek og røntgen i Berlin i Tyskland, hvor flygtninge bliver screenet for smitsomme sygdomme. Det gør Danmark ikke på samme niveau. (Foto: Philip Davali)

Efter i 18 år ikke at have set skyggen af den livsfarlige sygdom difteri i Danmark, er virussen i 2015 blevet konstateret hos to flygtninge.

Den ene er en flygtning fra Eritrea, som kom til Danmark via Libyen, som havde bakterien i et sår. Den anden er også flygtning, som også havde difteribakterier i et sår, men hans udgave af sygdommen viste sig ikke som en egentlig giftform, som kan give anledning til alvorlig sygdom.

Det fortæller Peter Henrik Andersen, som er afdelingslæge på Statens Serum Instituts (SSI) afdeling for Infektionsepidemiologi, til Ekstra Bladet.

Se også: Flygtninge har taget dræbersygdom med til Danmark

Difteri i svælg eller på hud
Afdelingslægen fastslår, at fundet af den i mange år udryddede bakterie i Danmark bare understreger vigtigheden af, at forældre lader deres børn deltage i Børnevaccinationsprogrammet.

- Det er rigtig nok, at bakterien nemmere spredes mellem mennesker, som  kommer til Danmark fra andre steder, hvor sygdommen findes, fordi vaccinationstilslutningen ikke er så høj, siger han.

Det kan også skyldes, at adgangen til vaccinationer i krigshærgede lande har været afbrudt, og mennesker under deres flugt ikke har fået deres vaccinationer.

Difteri findes i flere former:

1) Respiratorisk difteri, som giver en infektion i svælget og smitte videre med hoste. Bakterien kan producere et giftstof, der kan skade organerne i kroppen - for eksempel i hjertemusklen, hvilket er livsfarligt.

- Man kan godt overleve uden men, men den store risiko består i, at man dør i det akutte forløb, forklarer Peter Henrik Andersen.

2) Difteri-bakterien corynebacterium diphtheriae kan også findes i sår på huden, hvor smittefaren ikke er ligeså stor som den luftbårne fra svælget.

- Udover at den kan smitte andre ved berøring, kan man dog også smitte sig selv, hvis man for eksempel rører ved såret og piller sig i luftvejene, så man udvikler klassisk svælgdifteri. Difteri i huden er absolut alvorlig nok, forklarer Peter Henrik Andersen.

Hvis det tilfælde af den giftproducerende type påvises, vil nære kontakter eksempelvis skulle behandles forebyggende med antibiotika og vaccineres mod difteri, uanset om sygdommen sidder i svælget eller på huden.

Difteri hos to flygtninge

Eritreaneren kom til Danmark 20. juni 2015 og havde ifølge Statens Serum Instituts nyhedsbrev EPI-NYT om overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme, et stort sår på det ene skinneben. Han var kommet til skade cirka to måneder siden.

25. juni blev han flyttet fra modtagecentret til et asylcenter, hvor man efter kontakt med sundhedspersonale begyndte at behandle såret 29. juni.

En podning viste, at såret indeholdt den farlige difteri-bakterie, men en undersøgelse af flygtningens svælg kunne udelukke, at bakterien var gået i luftvejene. Flygtningen havde hverken feber eller var upåvirket af sygdommen.

Embedslægen foranstaltede på grund af fundet af den i Danmark sjældne bakterie en undersøgelse af, hvem flygtningen havde været i tæt kontakt med siden ankomsten til asylcentret. De syv asylansøgere samt sundhedspersonale blev derefter grundigt undersøgt for smitte, som dog kunne udelukkes.

Ingen af de øvrige beboere på asylcentret var heller blevet smittet.

Oplysningerne om den anden asylansøger med difteri er sparsomme, da man hurtigt kunne udelukke, at bakterien udtrykte gen, der gør den giftig. Den havde med andre ord opskriften på at lave gift, men gjorde det ikke i praksis.

- Den kan smitte, men giver ikke anledning til alvorlig sygdom, og der er ikke anmeldelsespligt i det tilfælde, fortæller Peter Henrik Andersen, som tilføjer, at patientens difteribakterie voksede i et sår.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan kan et sår angrebet af difteri se ud. Billedet forestiller ikke såret på den difteri-syge flygtning, som artiklen beskriver. (Foto: Public Health Image Library)
Sådan kan et sår angrebet af difteri se ud. Billedet forestiller ikke såret på den difteri-syge flygtning, som artiklen beskriver. (Foto: Public Health Image Library)
 

Farlig for uvaccinerede
Difteri - i hud eller svælg - er især alvorlig for de, der ikke er vaccineret.

- Det er heldigvis de fleste danskere, som derfor er immune mod sygdommen. Siden 1950 har vi haft en langvarig tradition for at vaccinere børn. Det giver en god immunitet og beskyttelse i befolkningen.

Peter Henrik Andersen minder om, at man husker at vaccinere sine børn og samtidig husker at få en stivkrampevaccine hvert tiende år.

- I stivkrampe-vaccinationen er der også en difteri-del, og den giver også en beskyttelse til de danskere, som rejser ud i verden, der risikerer at møde difteri.

- Bør vi være bange for, at en sygdom, som ikke var set her til lands i 18 år, nu er på vej tilbage?

- Forudsætningen for, at man får det, er at man er modtagelig, og langt den største del - op mod 95 procent - er beskyttet via vaccination.

- Hvad med de - eksempelvis børn - der ikke er vaccineret?

- Her træder flokbeskyttelsen i kraft. Vi andre går ind og laver et skjold og giver indirekte de uvaccinerede en vaccinationseffekt. Det kaldes herd immunity og betyder, at hvis tilstrækkeligt mange vaccineres, kan bakterierne ikke ligeså let cirkulere i befolkningen. Og selv om difteri er smitsom, så er sygdommen ikke så smitsom som for eksempel mæslinger.

Difteri er en alvorlig sygdom
Alligevel er der ifølge afdelingslægen al mulig grund til at tage en sygdom som difteri alvorlig, når de bliver konstateret i et land som Danmark. Og Statens Serum Institut har sendt en advarsel ud til danske hospitaler om at være opmærksom på symptomerne - især hos personer, som kommer fra områder, hvor sygdommen findes mere udbredt.

WHO har fastslået, at den hidtil usete tilstrømning af flygtninge, asylansøgere og indvandrere udgør en folkesundhedsmæssig udfordring, som skal behandles på en rettidig og effektiv måde.

Derudover anbefalede EU-agenturet Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) før jul, at alle lande, som modtager flygtninge, screener dem for smitsomme sygdomme. Det gør Danmark i modsætning til Tyskland, Norge og Holland ikke - i hvert fald ikke på samme niveau.

Helbredsundersøgelse i asylcentre
I en mail til MetroXpress har sundhedsminister Sophie Løhde (V) skrevet:

'Sundhedsstyrelsen følger løbende den aktuelle situation for at vurdere, om det er nødvendigt at tage yderligere initiativer for at forhindre, at smitsomme sygdomme spreder sig'.

Peter Henrik Andersen understreger, at screening af flygtninge hører under Sundhedsstyrelsen og Udlændingestyrelsen.

Han oplyser dog, at alle asylansøgere i Røde Kors-centre i Danmark bliver tilbudt en helbredsundersøgelse, hvor sygeplejersker undersøger for symptomer på smitsomme sygdomme og sender flygtningen til yderligere undersøgelse, hvis der er konkret mistanke for eksempel om tuberkulose.

Endelig understreger Peter Henrik Andersen, at det ikke er erfaringen, at smitsomme sygdomme blandt indvandrere spredes ud i den almene danske befolkning.

1 af 2 Sådan kan et sår angrebet af difteri se ud. Billedet forestiller ikke såret på den difteri-syge flygtning, som artiklen beskriver. (Foto: Public Health Image Library)
2 af 2 Kø til lægetjek og røntgen i Berlin i Tyskland, hvor flygtninge bliver screenet for smitsomme sygdomme. Det gør Danmark ikke på samme niveau. (Foto: Philip Davali)
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere