Skarp kritik fra privathospital: Josefine kunne være reddet

Ingen tog Josefine Fristed alvorligt. Det kostede hende livet, vurderer hospitalsdirektør

På Kildehøj var der ledige senge til akut syge Josefine. Alligevel skulle hun vente i det offentlige. (Video: Cecilie Guldberg)

HJÆLP OS: Har du en spiseforstyrrelse og har du svært ved at få behandling - så fortæl din historie til os i en mail eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst)

I flere år led 22-årige Josefine Fristed voldsomt af en spiseforstyrrelse. For få uger siden begik hun selvmord efter forgæves at have tryglet Region Hovedstaden om hjælp.

Hun havde brug for akut dagbehandling, men blev i stedet tilbudt en samtale, som skulle finde sted fire uger efter.

- Der kan ikke være tvivl om, at det slet ikke var godt nok. Hun var i en svær sygdomsgrad, så det er dybt kritisabelt, at hun ikke med det samme får tilbudt en dagbehandling, vurderer Rachel Santini, som er direktør på Kildehøj Privathospital.

Mandag kl. 11.00 på eb.dk kan du chatte med Josefines mor og søster

Derfor står familien frem

  • Josefine Fristeds familie har kontaktet Ekstra Bladet, fordi de vil hjælpe andre bulimi-ramte og deres familier.
  • Josefines mor, Helle Fristed, forklarer her, hvorfor de vælger at stå frem: 'Vi fortæller Josefines historie, fordi det var Josefines udtrykkelige ønske. Hun ville ikke dø forgæves, hun ville gerne råbe Region Hovedstaden op, hun ville gerne sørge for, at andre piger ikke skulle lide hendes skæbne, men kunne komme i behandling, når det var alvorligt. Og at der blev troet på dem og handlet på dem'.
 

Hun kender sagen om Josefine Fristed indgående. For Josefine Fristed har tidligere været i behandling på Kildehøj og ønskede at komme tilbage dertil. Hendes gamle værelse stod klar til indflytning, og hun kunne med det samme have været startet i den dagbehandling, som hun akut havde brug for. Men Region Hovedstaden ville først henvise Josefine til et privat tilbud efter 60 dage.

- Når nu der ikke var plads i offentligt regi, så burde hun blive indlagt i psykiatrisk regi, indtil der var plads til hende. Hun henvendte sig jo selv og fortalte hvor svært hun havde det med selvmordstanker, hvis hun ikke fik behandling til sin bulimi, Rachel Santini.

Udenpå var Josefine Fristed en smuk 22-årig pige. Men indeni havde bulimien ødelagt hende både psykisk og fysisk. Privatfoto Sundhed - 5. apr. 2015 - kl. 14:02 Josefine skreg om hjælp, men fik ingen

Josefines død kunne være undgået
Ifølge Rachel Santini kunne Josefines selvmord være undgået, hvis hun hurtigere var kommet i behandling eller var blevet indlagt, så hun ikke kunne gøre skade på sig selv. Rachel Santini kan godt forstå, at Josefine har følt sig svigtet af systemet.

 -Josefine oplevede afmagt og håbløshed, for hun fik ikke hjælp fra systemet og hendes rettigheder blev ikke taget alvorligt.

- Mener du, at det er det, der har kostet hende livet?

-Ja.

Rachel Santini er næsten helt sikker på, at de på Kildehøj kunne have reddet Josefine.

- Med det forbehold, at ingen er Vor Herre, så er jeg stort set ikke i tvivl om, at vi inden for et par måneder kunne have hjulpet hende tilbage til livet, siger hun.

- Du siger, at I på Kildehøj kunne hjælpe Josefine tilbage til livet. Kunne hun ikke få en lige så god behandling for sin bulimi i det offentlige?

- Det offentlige kunne jo tydeligvis ikke tilbyde hende den intensive dagbehandling, som hun så akut havde brug for. Josefine var alvorligt syg og tiden, dagen og ugerne gik jo, hvor hun ikke fik noget at vide og bare gik og ventede, og så blev hun til sidst kun tilbudt en samtale. Hos os kunne hun komme til med det samme i dagbehandling, og så havde vi desuden et godt kendskab til hende i forvejen og kendte hendes adfærdsmønstre, siger Rachel Santini.

Josefine var færdigbehandlet
- Josefine fik jo et tilbagefald 4 år efter at have været i behandling hos jer. Var hun så færdigbehandlet?

- Hun var færdigbehandlet klinisk. Hendes vægt var inden for normalområdet og hendes spiseforstyrrede adfærd var elimineret. Vi ville gerne have haft, at hun tog lidt mere på og havde tålmodighed til en yderligere stabilisering, men i 2011 var der ikke noget at komme efter rent diagnostisk, og hun ville så gerne livet og var meget teenager, siger Rachel Santini.

Josefine Fristeds bulimi begyndte allerede i 9. klasse. (Foto: Privat) Tæt på Josefines sidste nødråb: 'Jeg er her ikke om en måned'

 Derudover forklarede man dengang Josefine, at hun skulle henvende sig, hvis hun fik tilbagefald.

- Vi kunne ikke sidde og bede regionen om at betale for noget, som patienten ikke ønskede, og hvor patienten tilmed ikke længere opfyldte de diagnostiske kriterier for at være syg. Vi sagde til hende, at hun skulle kontakte os med det samme eller komme ind i det offentlige, hvis hun fik et tilbagefald, siger hun.

Region Hovedstaden: Ingen kommentarer
Hos Region Hovedstaden er man i gang med at undersøge, om der er sket fejl i behandlingen af Josefine og derfor vil Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri, ikke udtale sig om den konkrete sag.

- Det er vigtigt for mig at sige, at vi er dybt berørte af denne tragedie. Men så må jeg også sige, at jeg ikke kan udtale mig om den konkrete sag, fordi vi er i fuld gang med at lave en dybdegående analyse af hele forløbet for at se, om der er sket fejl og om der er noget, vi kan lære af, siger han til Ekstra Bladet.

Selvmordssignaler: Det skal du holde øje med

Landet over findes der rådgivningstelefoner, som kan hjælpe dig, hvis du går med tanker om selvmord eller hvis du frygter at personer tæt på dig overvejer selvmord. Numrene kan du bl.a. finde på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside www.selvmordsforskning.dk.

Nogle personer har en forøget risiko for at forsøge selvmord. Det gælder personer med psykiske sygdomme samt personer med kroniske fysiske sygdomme. Deres risiko er størst i tiden lige efter diagnosen er blevet stillet.

Arbejdsløse, ensomme personer samt personer som tidligere har forsøgt selvmord eller har pårørende, som har forsøgt det, har også en øget selvmordsrisiko.

Stor håbløshed, vrede, tab af kontrol, udtalt mindreværd, stærk skyld- og/eller skamfølelse, vedvarende tristhed og angst er følelser, som kan tyde på, at en person overvejer selvmord.

Et forøget forbrug af alkohol eller andre rusmidler, interesse i døden, mareridt, stærk uro, ophidselse og aggression kan være faresignaler.

Bliver en person patisk, tilbagetrukket eller manisk, kan det også være faresignaler.

Koncentrationsbesvær og ændrede sovevaner kan også være et faresignal.

Ændrede madvaner kan også give et fingerpeg om, at noget er galt.

Mister en person pludselig interessen i at have venner eller sin hobby, er det også mulige faresignaler.

Udsagn så som "Jeg er her nok snart ikke mere", "Jeg vil ikke mere" eller "Jeg vil bare væk herfra" er også mulige signaler på selvmordadfærd.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere