Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer

Sundhedsmyndigheden gør op med en række tidligere ernæringsanbefalinger til småbørnsforældre

Børn skal ikke slubre sødmælk længere, mener Sundhedsstyrelsen. (Foto: Colourbox)
Børn skal ikke slubre sødmælk længere, mener Sundhedsstyrelsen. (Foto: Colourbox)

Opdatering: Artiklen er korrigeret i nederste afsnit omkring 'baby-led weaning'.

Det skal være slut med at se babyer sidde og slubre sødmælk, før de fylder et år.

Det er en af de markante ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring, som netop er blevet offentliggjort.

Det nye råd om mælk lyder, at spædbørn ikke bør få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår.

Hidtil har rådet lydt, at barnet fra seks måneder kan 'få små slurke sødmælk af en kop'. Nu må barnet først få komælk, når det er fyldt et år, lyder den nye anbefaling.

Og også typen af mælk har sundhedsmyndigheden ændret holdning til. Når barnet skal introduceres til komælken, bør det være let- og ikke sødmælk.

Ingen jern til babyer
De nye anbefalinger tager ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside udgangspunkt i 'dokumenteret viden om, hvilken ernæring spædbørn og småbørn bør have for at vokse normalt'.

Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet står bag de nye råd, som også specialister i spæd- og småbarnsernæring, sundhedplejersker, praktiserende læger, børnepsykiatere og andre relevante sundhedsprofessionelle har bidraget til.

Udover rådet om ikke at lade de yngste slubre sødmælk i sig har Sundhedsstyrelsen ændret en række andre kostråd.

Nu bandlyser man for eksempel rovfisk som tun - også tun på dåse - til børn under tre år.

For eksempel lød det tidligere, at børn fra seks måneder til et år skulle have jerndråber. Det er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke længere nødvendigt med mindre, at barnet er født for tidligt.

Baby-led weaning

Sundhedsstyrelsen forholder sig i håndbogen også til såkaldt baby-led weaning, som styrelsen dog IKKE kan anbefale.

Med metoden beslutter forældrene, hvilken mad, barnet præsenteres for, mens barnet selv bestemmer, 'hvad det vil spise, hvor meget og hvor hurtigt'. Fortalere for metoden mener, at børn, der selv styrer deres spisning og dermed bliver mindre påvirket af 'kontrollerende adfærd hos mødre', bliver betydeligt mindre kræsne end børn, som har fået mad på ske i overgangsperioden fra bryst- og flaskemad til fast føde.

Sundhedsstyrelsen er blandt andet bekymrede for, at barnet ved brug af metoden ikke får tilstrækkeligt mængde mad eller næringsstoffer, ligesom styrelsen påpeger risikoen for kvælning på grund af for store madstykker.

Sundhedsstyrelsen mener dog godt, at baby-led weaning kan anvendes i kombination med deres anbefalinger, som indebærer, at forældrene kan:

1) Vurdere tidspunkt for, hvornår barnet er klar til at begynde på såkaldt overgangsmad, 2) tilbyder sund og forskellig mad, som er tilpasset barnet alder og udvikling 'med både varierede og gentagne sanseindtryk fra smag, udsende og konsistens', og 3) er i stand til at 'aflæse og reagere på barnet signaler, så barnet opmuntres til at spise, ikke presses eller nødes, så barnets selvregulering bevares og barnet får en positiv oplevelse' af at spise.

De nye anbefalinger erstatter de hidtil gældende anbefalinger for spædbarnets ernæring fra 2006.

Læs hele 'Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale' her.

Har du givet dine børn sødmælk af kop, før de fyldte et år? Er du nybagt forælder, og vil du følge de nye anbefalinger? Skriv dine kommentarer nedenfor artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere