Supersygehuse har kurs mod fiasko

OVERBELÆGNING: De kommende supersygehuse risikerer at gøre problemerne i sundhedsvæsenet endnu større

Det så godt ud, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regionsformand Bent Hansen (S) i 2017 klippede den røde snor til det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus. Problemet er blot, at der hverken er fulgt penge eller de rigtige planer med siden til at indfri ambitionerne om et bedre sundhedsvæsen. Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Det så godt ud, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regionsformand Bent Hansen (S) i 2017 klippede den røde snor til det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus. Problemet er blot, at der hverken er fulgt penge eller de rigtige planer med siden til at indfri ambitionerne om et bedre sundhedsvæsen. Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

TIP OS: Har du oplevet konsekvenserne af overbelægning? Fortæl din historie i en mail til help@eb.dk

Mere effektive og større supersygehuse skal fremover være rygraden i det danske sundhedsvæsen. Og ordet 'effektiv' er centralt, fordi planen er, at man som patient skal ligge kortere tid i en seng på sygehuset. Og sendes hurtigt hjem til det kommunale sundhedsvæsen og sin egen seng.

Der bliver da også brug for lokale kræfter til at tage imod de mange patienter, afslører tal, som Dagens Medicin i dag præsenterer. Det samlede antal senge, der er til rådighed, er nemlig faldet fra 19.132 i 2007 til 13.984 i januar 2020. Eller næsten 27 procent færre.

Problemet er bare, at det kommunale sundhedsvæsen ikke er i nærheden af at være klar til at løse opgaven, som de manglende senge sender ud til dem.

- Sygehusene er jo skåret helt ind til benene, så der ikke bliver plads til det uforudsigelige.

- Og det er jo meningen, at kommunerne skal tage fra, men de har ikke oprustet tilstrækkeligt på sundhedsområdet, lyder vurderingen fra Bjarne Hastrup, der er direktør i Ældre Sagen.

Se også: Rigshospitalets millardprojekt udskudt igen

Det er ikke nok med en flot skal på de nye supersygehuse. Der skal også være noget indeni, mener Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. PR-foto: Lars Bech
Det er ikke nok med en flot skal på de nye supersygehuse. Der skal også være noget indeni, mener Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke. PR-foto: Lars Bech

Ser ikke lyst ud
Også hos Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen efterlyser man et langt bedre samarbejde og planlægning af det arbejde, som kommunerne skal udføre fremover.

- Der ligger desværre fortsat en udfordring i, at man ikke har en klar plan for, hvordan man mellem kommuner, hospitaler og regioner vil samarbejde, når de nye supersygehuse for alvor kommer i drift, siger Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, til Ekstra Bladet.

- Hvornår skal man være i et kommunalt tilbud? Og hvornår skal man indlægges, lyder hendes spørgsmål.

- Umiddelbart ser det ikke lyst ud med supersygehusene, supplerer Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke.

- Det er svært at sige, at der venter et ordentligt tilbud til danskerne, hvis vi tror, at det kan gøres med en flot ydre ramme på en fin bygning. Slet ikke hvis vi inden for murene har skåret det til, så patienterne næsten skal ligge på nakken af hinanden.

- Personalet løber spidsrod og ikke har tid til at tage den vigtige dialog med patienterne. Måske endda i den sidste fase af deres liv. Derfor er det ikke den flotte nye facade, der i sig selv gør det. Det, som foregår inden for murene, er det vigtigste.

- Vågn nu op for pokker, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, i en meget direkte appel til sundhedspolitikerne på Christiansborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
- Vågn nu op for pokker, siger Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, i en meget direkte appel til sundhedspolitikerne på Christiansborg. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Se også: Tjek listen: Alt for mange patienter på gangene

Tænk 10 år frem
Det er med andre ord ikke alene flere senge, der løser problemer på sygehusene. I stedet bør politikerne prioritere at give hele sundhedssektoren det løft, der er brug år efter flere år med brutale nedskæringer, mener de forskellige aktører på området.

- Det handler om personale og ordentligt plads, så man kan blive liggende, indtil kommunen er parat til at gribe dig, hvis der er behov for det.

- Der skal ganske enkelt være tid til dialog og til den gode samtale med patienterne, for det er også god og ordentlig behandling, siger Camilla Noelle Rathcke fra Lægeforeningen.

Hos Ældre Sagen advarer Bjarne Hastrup mod, at man blindt tror på, at kommunerne kan løse alt det, som sygehusene nu smider fra sig.

- Politikerne bør kigge på fremtiden, fordi de kommende 10 år får vi 59 procent flere + 80-årige. Det vil sige, at supersygehusene ikke skal være bygget til, hvad der sker i morgen, men hvad der sker om 10 år. Og de skal have kapaciteten til at samle den udvikling op.

- Jeg håber samtidig, at man betragter den her corona krise som en alvorlig advarsel. Vågn nu op for pokker. Det kan ikke nytte noget, at I siger, at det er den praktiserende læge eller kommunerne, der skal løse det her. De er ikke i stand til at løse en brøkdel af det.

De 1000 sygeplejersker skal løfte kvaliteten og ikke lappe huller for den overbelægning, der stiger i disse år, mener Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Simon Fals/Ritzau Scanpix
De 1000 sygeplejersker skal løfte kvaliteten og ikke lappe huller for den overbelægning, der stiger i disse år, mener Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd. Foto: Simon Fals/Ritzau Scanpix

Se også: Syge behandles som 'charterturister'

1000 sygeplejersker - men til hvad?
Regeringen har taget flere initiativer, der skal lette presses på sygehusene. Blandt andet ved at tilføre 600 millioner til de udpinte psykiatriske afdelinger. Og ved at love 1000 flere sygeplejersker.

- Hvis vi nu får held til at ansætte nogle flere sygeplejersker, er det også lettere at håndtere flere patienter, end vi ellers er normeret til. Det hænger jo sammen det her, siger sygeplejerskernes formand Grete Christensen.

- De flere sygeplejersker, som regeringen har budt ind med, var bare ikke tænkt til at dække overbelægning. De skulle i stedet medvirke til at højne kvaliteten i afdelingerne med den normering, der er kalkuleret med.

- Så hvis man bruger de ekstra sygeplejersker til at tage brodden af den overbelægning, der er, så bruger man dem forkert. De skal bruges til noget andet, frygter hun.

Se også: Minister tavs: Manglende senge koster liv

Ringere sundhedstilbud
På lægesiden går bekymringen på samme måde på, at der bliver gjort for lidt alt for sent.

- Jeg kan godt forstå den politiske signalværdi, hvor man fortæller vælgerne, at man skaffer mere af det ene eller det andet. Men grundlæggende burde man prioritere sundhedsvæsenet højt, siger Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, til Ekstra Bladet.

- Derfor er politikerne nødt til at afsætte ressourcer til sundhedsvæsenet, så vi både kan følge med den befolkningsudvikling, vi har. Og gøre, at vi har råd til nye teknologier og behandlinger, der redder og forbedrer liv.

- Ellers skal danskerne bare være klar over, at det er et ringere sundhedstilbud, de får.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ministerium: Ikke tilfredsstillende

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med sundheds- og ældreministeren om sagen, men har modtaget denne skriftlige udtalelse fra ministeriet:

'Vi kan konstatere, at der ikke er blevet mindre overbelægning på landets hospitalsafdelinger de seneste år. Det er ikke tilfredsstillende for hverken patienter og medarbejdere på landets sygehuse.'

'Derfor har regeringen siden den tiltrådte i 2019 givet sundhedsvæsenet et solidt løft på bl.a. finansloven samt med økonomiaftalerne med regionerne og kommunerne sidste år. Med finanslovsaftalen for 2020 afsatte regeringen f.eks. midler til at ansætte 1000 nye sygeplejersker på sygehusene. Og regeringen har indgået en aftale med Danske Regioner om, hvordan det skal ske konkret. Derudover tilføres psykiatrien med Finansloven for 2020 årligt ekstra 600 millioner kroner fra 2020 og frem. Og regeringen har fortsat i år med at løfte sundhedsvæsnet i årets økonomiaftaler.'

'Men ud over at lægge en bund under velfærden har regeringen også en ambition om at forbedre vores sundhedsvæsen strukturelt. Regeringen ønsker bl.a., at der løftes flere opgaver i det nære sundhedsvæsen, og at kommunale og regionale funktioner samles i fx nærhospitaler. Her skal der udvikles nogle konkrete værktøjer, som selvfølgelig skal drøftes med kommuner og regioner og andre aktører i forbindelse med arbejdet med sundhedsaftalen.'

79 kommentarer
Vis kommentarer