Sygehus skal spare 325 millioner

Aarhus Universitetshospital skal på grund af et kæmpe underskud spare 325 millioner

Der skal findes besparelser for hele 325 millioner på Aarhus Universitetshospital. Foto: Benjamin Nørskov
Der skal findes besparelser for hele 325 millioner på Aarhus Universitetshospital. Foto: Benjamin Nørskov

Det bliver et magert år for patienterne på Aarhus Universitetshospital.

Sygehuset står nemlig til at få et underskud i 2019 på helt op til 425 millioner kroner. Det betyder altså, at man skal finde 325 millioner kroner til at stoppe det store hul i budgettet.

Det skriver DR.

- Mange forskellige faktorer har presset hospitalets økonomi i de senere år. Derfor ser vi ingen anden mulighed end at iværksætte en hård økonomisk handleplan, som uundgåeligt vil få uønskede konsekvenser for hospitalet, skriver hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i en mail til de ansatte.

Af de 325 millioner, der skal spares, skal 305 millioner findes på afdelingerne, mens der skal spares 20 millioner på administration.

Se også: Danmarks bedste hospital får blodrøde smileys

Besparelserne skyldes ifølge hospitalsdirektøren, at Aarhus Universitetshospital har skulle samle alle sine aktiviteter i Skejby, og at der i den forbindelse skulle spares otte procent. Det er dog ikke lykkedes, blandt andet fordi flytningen har været dyr.

Frygter for patienter
Tillidsmand Jacob Gøtzsche siger til DR Østjylland, at der grundlæggende er noget galt med sygehusets økonomi.

- Jeg tænker, at nu står vi her så igen. Vi har stadig svære økonomiske vanskeligheder, og det vil gå ud over de sygeplejersker, sosu-assistenter og læger, vi har ansat - og ikke mindst patienterne, siger han til DR Østjylland.

I forbindelse med besparelserne frygter både tillidsmanden og hospitalsdirektøren, at patienterne skal vente længere på at få behandling.

Præcis hvilke afdelinger der skal spares på, skal hospitalet finde ud af over de næste par uger.

200 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere