TV: Hun skal stikke sig selv for at overleve

Anne Larsen lever et hårdt liv, hvor hun hver dag er bundet til en maskine i flere timer. Se med i playeren her

'Din nyre er ikke rask. Du skal have en ny nyre fra en organdonor, for ellers er du bundet op om en maskine resten af dit liv'

Sådan lød meldingen, da Anne Larsen var til kontrol på Hospitalet. Hun havde i længere tid været meget træt og haft højt blodtryk med kroniske smerter i siden:

- Det kom som et chok. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på min datter, fortæller hun til Ekstra Bladet, som var på besøg i hendes hjem i Dianalund.

Et hårdt liv
Anne er ikke tæt på døden og kan sagtens leve i mange år. Men det er et hårdt liv. For at holde sig i live er hun bundet til en maskine, hvor hun skal stikke sig selv hver dag:

- Jeg sidder i dialyse ca. to til tre timer hver dag. Det betyder at jeg hverken kan arbejde, rejse eller gøre noget spontant.

Annes syge nyre gør hendes liv kompliceret. Hun skal tænke over alt, hvad hun spiser og drikker:

- Det fylder meget. Jeg må eksempelvis kun få 100 gram grønt om dagen, og selv kartofler skal koges på en bestemt måde. Min nyre kan heller ikke håndtere for meget væske. Så jeg skal tænke over, hvor meget suppe, vand og kaffe jeg indtager.

Vil redde sin kones liv
Annes mand, Klaus Larsen, var klar til at gøre alt for at redde sin kones liv. Der gik derfor ikke særlig lang tid, før han meldte sig som donor:

- Jeg var slet ikke et sekund i tvivl. Jeg ville have, at Anne skulle leve et normalt liv.

Men på operationsdagen fik de den værst tænkelige besked. Klaus og Anne har ikke samme blodtype og hans nyre kan derfor ikke fungere i Annes krop:

- Det var virkelig et hårdt slag.

(Klaus Larsen fortæller om den store sorg. Han er skuffet over ikke at kunne hjælpe)

Ar for livet
Dialyse fjerner affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet. Det er altså en maskine, som erstatter nyrens funktion.

For at dialysevæsken virker, så kræver det, at Anne kan stikke nålen ind i kredsløbet via en fistel i armen. Anne er derfor blevet opereret to gange, hvor af den ene gang var mislykket.

(Anne viser sine ar frem og fortæller om operationerne)

Organdonation i Danmark

Scandiatransplant har offentligjort nye tal for organdonationer i Danmark. I 2014 lå 561 danskere på venteliste i håbet om at få et nyt hjerte, lunge eller nyre.

204 ud af de 561 danskere fik ikke et organ og 25 døde af samme årsag.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere