TV: Sådan vandt Jonas sin dødskamp

Sidste år mistede 25 livet, mens de ventede på en organdonation. Men 11-årige Jonas var én af dem, der akkurat undslap i sidste øjeblik. Se den gribende historie i indslaget her

'Vi har en ny lever klar til Jonas. Transporten er hos jer om en time'

Sådan lød opkaldet, klokken to om natten, fra Rigshospitalets børneafdeling. I over 3 måneder havde 11-årige Jonas ventet på en ny lever, som kunne redde ham fra en tidlig død:

- Da Jonas blev syg, spurgte jeg lægerne, om hvor lang tid han havde igen. De sagde, at han kunne leve i 6 måneder, fortæller Betina Steinmeier til Ekstra Bladet

Sundhed - 19. mar. 2015 - kl. 18:48 TV: Hun skal stikke sig selv for at overleve

Mors værste mareridt

Jonas blev født med sygdommen cystisk fibrose. En dødelig sygdom, som rammer lunger, lever og tarm. Men det var først, da Jonas blev 11 år gammel, at sygdommen for alvor slog til:

- Det gik pludseligt meget stærkt. Han begyndte at få en del infektioner, forstoppelser og tarmslyng.

Jonas blev indlagt på Rigshospitalets børneafdeling og lægerne gik i gang med at undersøge hans lever:

- Lægen stod med et meget bekymret ansigt og satte Jonas til at se en film. Vi gik sammen ind på hendes kontor og jeg kunne ikke andet end at græde, fortæller Betina Steinmeier.

Jonas blev herefter så syg, at han blev kørt ind og ud af hospitalet flere gange om måneden. Betina indså, at hun var nødsaget til at sige sit job op for at tage sig af Jonas på fuldtid.

Organdonor betød alt

Hvis det ikke var fordi, at der havde været en organdonor på spil, så havde Jonas ikke eksisteret i dag. Betina er derfor evig taknemmelig:

- Jeg vil aldrig nogensinde kunne beskrive den taknemmelighed, som jeg har for det menneske, der har givet Jonas en chance til. Det er den største gave, man kan give.

Og Jonas har været heldig. Ifølge Scandiatransplant døde 25 danskere i 2014, mens de ventede på en organdonation.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere