Uheldig kvinde fik tog-bøde - nu bliver kontrollen banket på plads

En uheldig tog-passager viser vejen: Det svarer sig at være stædig og klage

Metro-kontrollører er her i færd med at pålægge fire amerikanske turister bøder på hver 750 kroner. De havde nemlig kun købt 2-zoner-billetter i stedet for  3-zoner. Foto: Ekstra Bladet
Metro-kontrollører er her i færd med at pålægge fire amerikanske turister bøder på hver 750 kroner. De havde nemlig kun købt 2-zoner-billetter i stedet for 3-zoner. Foto: Ekstra Bladet

Enhver, der har kørt i den københavnske metro har bemærket, hvordan et talstærkt kontrollørkorps skovler millioner ind i form af 750 kroners-bøder, som uddeles til højre og venstre.

For ikke mindst turister går på grund af et uforståeligt takstsystem ofte i bødefælden på strækningen Københavns Lufthavn – mod byen.

Nu har Metro Service A/S – metro-kontrollørernes arbejdsgiver – atter i Ankenævnet for Bus, Tog og Metro tabt en sag om en unfair bøde på ruten.

Se også: Stædige Frederikke vinder over tog-kontrollør

En kvindelig rejsende var netop landet i Kastrup fra Tirstrup, da hun med sin smartphone forgæves forsøgte at købe en såkaldt mobilbillet.

- Jeg spurgte to metro-medarbejdere, som stod ved indgangen til metroen, om de tit oplevede, at folks mobilsignal svigtede. De informerede, at det gjorde det tit især, når man som jeg havde været ude at flyve. Og rådede mig til at genstarte den, så skulle den nok virke igen, forklarede hun til ankenævnet.

Hun forsøgte nu med sit dankort at købe en billet i en automat, men kortet virkede ikke.

Hun steg nu på toget i håb om, at Metro-medarbejdere havde ret i, at hun ville få et mobilsignal, så hun kunne købe sms-billet, men nej. Kort tid efter stak samme metro-folk hende en bøde på 750 kr.

Efterfølgende nægtede Metro Service A/S at frafalde den, men så kom ankenævnet hende til undsætningen og stak i stedet Metro Service A/S en bøde på 10.000 kr.

Se også: Har udskrevet bøder for halv milliard: Turister vinder over dansk trafikselskab

Nævnet mente nemlig, at Metro Service endnu engang havde undladt at udvise konduite – noget som Forbrugerrådet Tænk og pendler-organisationer har kritiseret Metro Service A/S for.

Det viste sig, at teleselskabet 3’s netværk havde været nede - og at Nordea på grund af mistanke  om misbrug – havde spærret hendes kort.

’De specifikke tekniske problemer, som hindrede klageren i at kunne købe billet, lå uden for hendes ansvarsområde, ligesom der var tale om et uheldigt sammenfald af begivenheder, som klageren ikke kunne påregne ville finde sted og derfor ikke burde have taget højde for,’ skriver ankenævnet.

Metro Service nægter at stille op til et interview om sagen.

’Der er ikke noget at tilføje,’ skriver kommunikationschef Jette Clausen.

En anden sej kvinde, den 23-årige Frederikke, har også vundet sin kamp over metro-kontrollørerne.

162 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere