- Dyr dag for boligejerne

Kim Paulsen kæmpede for lavere bidragssatser, men tabte til gebyrgribbene i Højesteret

Kim Paulsen gik til domstolene, fordi han fandt det uretfærdigt, at hans bidragssats blev ved med at stige. Foto: Finn Frandsen
Kim Paulsen gik til domstolene, fordi han fandt det uretfærdigt, at hans bidragssats blev ved med at stige. Foto: Finn Frandsen

Kim Paulsen har kæmpet mod gebyrgribbene – og tabt. Nu står han plukket tilbage:

- Det var Davids kamp mod Goliat og David tabte. Slangebøssen var ikke stærk nok denne gang.

Først hævede BRF Kredit Kim Paulsens bidragssats på boliglånet med flere tusinde kroner og efter flere års kamp har Højesteret nu sagt god for, at den manøvre var helt i orden.

- Det er en dyr dag for boligejerne. De 30-årige lån, der er unikke for Danmark, er nu en illusion. Som boligejer kan man ikke lægge budget længere, når domstolene har sagt god for, at realkreditinstitutterne kan skrue på bidragssatserne, som de vil. De kan nu mase dig ud af en 30-årig aftale, hvis de vil, siger Kim Paulsen, der oplevede, at bidragssatsen på hans eget lån blev mere end fordoblet på syv år.

Da han i 2014 fik endnu en stigning, der sendte det årlige bidrag op på over 34.000 kroner for et almindeligt parcelhus i Brøndby Strand, fik den nu 65-årige økonom nok og gik til domstolene.

Det samme gjorde andre utilfredse boligejere, men nu har de tabt i både Landsretten og Højesteret.

Højesteret skriver blandt andet i dommen, at realkreditinstitutter har "bredere adgang" til at ændre på aftaler end i andre brancher. Det skyldes, at de skal kunne polstre sig i dårlige tider, og hvis myndighederne stiller større krav til deres kapital.

Samtidig skriver dommerne, at forhøjelserne "var sagligt begrundet og ikke kunne anses for vilkårlige eller urimelige".

Kredit-direktør: Sagerne har gjort indtryk

I Totalkredit siger direktør Camilla Holm, at Højesterets dom bekræfter det fundament, som den danske realkreditmodel står på.

- Dermed er der sikkerhed for, at danske boligejere også fremover har adgang til billige, sikre realkreditlån, der formentligt ikke findes bedre i verden. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, udtaler Camilla Holm.

- Men det ændrer ikke på, at det selvfølgelig ikke er rart at møde vores kunder i retten, og at sagerne har gjort indtryk, siger direktøren.

- Efter nederlaget i Landsretten er jeg ikke overrasket over dommen, men jeg er skuffet. Jeg havde håbet på en nuanceret dom. Skal boligejerne virkelig være helt forsvarsløse? Nu må det være op til politikerne, om det virkelig skal være sådan. De danske boligejere risikerer jo, at bidragssatserne bliver hævet igen i morgen. Der er kartellignende konkurrenceforhold blandt realkreditinstitutterne, så der er ekstra behov for tilsyn og lovgivning, siger Kim Paulsen, der advarer mod en giftig cocktail.

Frygter tvangsauktioner
- Boligejerne har været udsat for stigende grundskyld og stigende bidragssatser, men er blevet reddet af de lave renter, Hvis de stiger og grundskylden og bidragssatserne gør det samme, så risikerer vi at ende med flere tvangsauktioner end under kartoffelkuren i 80’erne.

Kim Paulsen arbejder i dag i Spanien, da han har svært ved at finde job i Danmark. Foto: Finn Frandsen
Kim Paulsen arbejder i dag i Spanien, da han har svært ved at finde job i Danmark. Foto: Finn Frandsen
 

Kim Paulsen har solgt sin hus for at slippe for bidragssatserne og bor til leje. Ekstra Bladet fangede ham på en telefon i Spanien, hvor han arbejder i øjeblikket:

- Det har været svært at få job i Danmark som økonom de senere år. Sikkert på grund af min alder, men jeg er ikke kommet til samtaler, siden jeg blev et ansigt på boligejernes kamp.

Fakta om bidragssatser

Realkreditselskabernes bidragssatser er løbende sat i vejret de senere år og har været genstand for kritik, debat og et retsopgør - først i Østre Landsret og nu i Højesteret.

Onsdag har Højesteret stadfæstet dommen fra Østre Landsret, som siger god for prishoppet.

Læs her, hvad bidragssatser er:

* En bidragssats er et gebyr, som realkreditinstitutter tager for at forvalte boliglån.

* Bidragssatser er altså ikke afhængige af renten på lånet.

* Bidragssatserne går til at betale for administration af lånet og til at dække ind for den risiko, der er ved at låne penge ud.

* Bidragssatsen beregnes af restgælden.

* Hvor meget man skal betale, afhænger blandt andet af lånetype, hvor stort lånet er, og om der betales afdrag på lånet.

* Konkurrencerådet konkluderede i august 2017 i en analyse, at bidragssatserne er steget betydeligt siden 2009.

* Stigningerne kan ikke tilskrives stigende omkostninger for realkreditinstitutterne, lød konklusionen.

* Realkreditbranchen afviste dog myndighedernes konklusioner, da branchen mener, at de er baseret på "simple modeller og antagelser".

Kilder: Totalkredit, Mybanker, Realkreditrådet, Ritzau

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere