Mange synes, det er trygt og rart at være forsikret. Lige indtil, der opstår en skade. For så kan selskabet finde på at opdrive en suspekt paragraf, som fritager selskabet fra erstatningsansvaret.
Se også: 90-årig syg kvinde snydt af forsikringsselskab
Tusindvis af danskere klager årligt til Ankenævnet for forsikring. Kun undtagelsesvist giver de kunderne ret. En af dem er en dansk familie, som har haft en strid med forsikringsselskabet Codan.
Kunne ikke undvære et nyt
Familien skriver:
'Hjemvendt fra ferie d. 16. juli 2016, kunne vi konstatere at vores amerikanske køle-fryseskab var stoppet med at virke, mens vi var væk. Vi ved ikke, hvorfor det var brudt sammen, da der er tale om et otte år gammelt, velfungerende fryse/køleskab. Skabet var velholdt, afrimet og der har ikke været strømsvigt.'
'Da vi ikke kunne undvære et køleskab, kørte vi samme dag, lørdag d. 16. juli 2016, i Elgiganten og bestilte et nyt. Ved bestillingen betalte vi en samlet pris for levering af det nye, mandag, samt afhentning af det gamle,' fremgår det af klagesagen.
'Vi kunne mandag konstatere at gulvet i køkkenet havde taget skade. Skaden var opstået da der er indbygget ismaskine i fryseskabet, hvilket har medført at der er løbet vand ud og under gulvet.'
Men Codan nægtede pure af dække skaden på gulvet. Det kostede forholdsvis beskedne 7400 kroner.
'Udsivning', ikke 'udstrømning'
Afvisningen skete med henvisning til – og vær nu opmærksom; at der kunne være sket en 'udsivning' og ikke en 'udstrømning'.
Codan dækker udelukkende vandskader, som skyldes udstrømning – og ikke, hvis skaden skyldes en 'udsivning', som er, når vandet forlader en genstand langsommere end ved en 'udstrømning.'
Se også: Værsgo: Danmarks værste forsikringsselskab får Månedens røv
'Udstrømning forudsætter, at vandet har forladt køle-/fryseskabet med en vis pludselighed og hastighed,' skrev Codan i klagesagen.
Løftede ikke bevisbyrde
Og Codan stillede spørgsmålstegn ved, hvad der faktisk var hændt, mens familien var bortrejst fra køleskabet.
Og afvisningen skete formelt med henvisning til, at familien ikke havde 'løftet bevisbyrden' for, at der var sket en udstrømning.
Codan skrev:
'Klageren gør gældende, at vand er strømmet ud af køle-/fryseskabet. Hun har imidlertid skilt sig af med køleskabet, inden skaden blev anmeldt til Codan. Vi har derfor ikke haft nogen mulighed for at besigtige køleskabet og konstatere, at det overhovedet er gået i stykket, hvordan fejlen er opstået, samt hvordan køleskabet er konstrueret med henblik på at vurdere, på hvilken måde en eventuel vandudsivning/udstrømning må være sket. Vi har således alene klagers ord for, at køleskabet er gået i stykker, men vi har ikke haft nogen mulighed for nærmere at undersøge de faktiske forhold omkring køleskabet.
Se også: Afsløret: Så slemme er de danske forsikringsselskaber
Codan tabte i ankenævn
Men den gik ikke. Ankenævnet for forsikring satte noget så eftertrykkeligt Codans skadeschef på plads i en for Codan pinlig kendelse, der slog fast at Codan skulle punge ud med de 7400 kroner.
Læs her, hvordan et forsikringsselskab nægtede at hjælpe en bedøvet, svagtseende og næsten døv ældre kvinde med en påstand om, at hun var 'uagtsom'.
Læs sagen fra Ankenævnet for forsikring her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.