Rock- og Blueslegenden JJ Cale er gået bort. Han døde fredag morgen kl. otte, amerikansk tid på Scripps Hospital i La Jolla, Californien, af et hjerteanfald.
Singer song-writerens bedst kendte numre blev store hits for Eric Clapton med 'After Midnight' og Lynyrd Skynyrd med 'Call me the breeze'.
JJ Cale står også bag nummeret, Cocaine og Crazy Mama.
Musikmagasinet Gaffa, skriver at det sjovt nok var med Clapton, at vi sidst hørte til JJ Cale, som ikke just var typen, der førte sig frem.
Nemlig sidste år, da Clapton udsendte albummet Old Sock og nærmest som en selvfølge havde et JJ Cale-nummer med, nemlig Angel. Og vanen tro inviterede han sin gamle ven og inspirator.
For Eric Clapton startede rigtigt meget med JJ Cale.
Da han skulle begynde sin solokarriere i USA i 1970 med pladen, der bare hed Eric Clapton, var After Midnight åbningssangen og den første singleplade.
JJ Cale havde oprindelig skrevet den og indspillet en demoversion i 1966, men var ved at være godt desillusioneret med både den og sin egen fremtid indenfor musikken, da han pludselig hørte sin gamle sang i radioen. Og så gik det stærkt.
Musikeren Neil Young har fremhævet ham som en af sine største inspirationer, og skriver i sin selvbiografi:
'De fleste af sangene og hans riff's - selve måden, hvorpå han spiller den satans guitar er bare så...fantastisk. Og han spiller heller ikke særlig højt - det kan jeg virkelig godt lide ved ham. Han er så følsom. Af alle de guitarister, som jeg har hørt, må det være Jimi Hendrix og JJ Cale, som er de bedste guitarister!