Danske festivalmillioner havner i skattely

NorthSide og Tinderbox er blevet solgt til en kapitalfond, der er ejet af et firma med adresse i skattely

Højt humør til NorthSide i Aarhus sidste år. Foto: Per Lange
Højt humør til NorthSide i Aarhus sidste år. Foto: Per Lange

Når du bunder en fadøl foran scenen på to af sommerens store festivaler, ender nogle af pengene fra din billet med al sandsynlighed i skattely.

Fredag meddelte selskabet Down the Drain Holding, der driver musikfestivalerne NorthSide og Tinderbox, at de er blevet opkøbt af den internationale festivalmastodont Superstruct Entertainment.

Superstruct Entertainment hører hjemme i Storbritannien, og i dokumenter i det britiske selskabsregister kan man se, at det er ejet af et firma med adresse i Luxembourg.

Skattely-mellemlanding
Det lille EU-land bliver ofte benyttet som en mellemstation i skattely-konstruktioner.

- Luxembourg har i nogle af de her sager, vi har set tidligere, været brugt som et land, man kanaliserer penge igennem for at få dem ud af EU, siger Anders Nørgaard Laursen, professor i international skatteret på Aarhus Universitet.

SE OGSÅ: Store danske festivaler solgt

- Det er en del af det indre marked i EU, hvor tankegangen er, at man skal kunne flytte penge frit mellem sine selskaber i EU, forklarer han.

Selskabet i Luxembourg hedder, ifølge det britiske selskabsregister LMF, LUXCO S.A.R.L., men det er ikke det navn, der dukker op som ejer af Superstruct Entertainment alle andre steder.

Næste stop Cayman
Det er derimod den amerikanske kapitalfond Providence Equity, der også på deres egen hjemmeside fortæller, at festivalgiganten er en del af deres portefølje.

Ringer der en klokke, når du hører navnet Providence Equity, er det måske, fordi de stod på listen i det store Luxembourg-læk i 2014, der viste at landets myndigheder hjalp store, internationale firmaer med at slippe for at betale skat.

Samtidig viser et register hos de amerikanske myndigheder, at Providence Equity i 2017 oprettede et datterselskab i Cayman-øerne.

Kendt skattely
De caribiske øer er ikke bare kendt for at være et ferieparadis, men også som populært skattely for virksomheder, der ikke tænder på at spæde særligt mange penge til vores fælles kasse.

- Typisk fungerer det sådan, at man har en struktur, hvor man har en aktivitet indenfor EU – i det her tilfælde festivaler i Danmark – hvor man så undgår at betale udbytteskat, når man fører dem fra Danmark til Luxembourg og igen fra Luxembourg og ud af EU, siger Anders Nørgaard Laursen.

- Men det er meget mudret, tilføjer professoren i international skatteret.

Slipper ikke helt for skat
Han understreger dog, at selskabet bag NorthSide og Tinderbox ikke helt kan undgå at betale skat af festivalbilletter og fadbamser herhjemme.

- Når du køber en festivalbillet, kommer de til at betale 22 procent skat af overskuddet i Danmark. Det slipper de ikke for, men de kan måske føre det, der så er tilbage, altså udbyttet, ud af landet skattefrit, siger han.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Down the Drain Holding.

SE OGSÅ: Køber ejendomme gennem skattely

137 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere