Alphabeat har altid gået i flinkeskolen, men gruppen kan til gengæld poppens ABC, og med deres tredje album, ’Express Non-Stop’, får sekstetten fra Silkeborg mange af genrens hjemlige kolleger til at ligne analfabeter.

Hitmagerne er primært et single-band, og alligevel formår de på ’Express Non-Stop’ at få album-formatet til at fungere, for Alphabeat har skærpet deres sangskrivning, og skiven er et solidt gennemarbejdet og overrumplende vellykket stykke pophåndværk.

Orkesteret har selv skrevet, indspillet og produceret pladen, hvilket er nærmest uhørt for den letbenede stilart, som jyderne boltrer sig i med overskudsagtig professionalisme.

Musikalsk lyder Alphabeat stadig som åbnede man en kasse champagneflasker på et sodavands-diskotek, og det umanerligt kække åbningsnummer 'The beat Don't Stop' slår eksempelvis flikflakker ud af højttalerne, så man skulle tro, det var en glemt skæring fra soundtracket til 'Flashdance'.

Materialet er frisk som citronsorbet, men Alphabeat er smarte nok til at holde de ti numre nede på 37 minutter, og hvis '’Express Non-Stop’ varede meget længere, ville man da også får en overdosis af sukker.

Til gengæld trætter Alphabeat ikke med plat lummersex og andre af de vulgære tendenser, der præger showbusiness-industrien for tiden, og ’Express Non-Stop’ er simpelthen noget så relativt sjældent som et god gammeldags uskyldigt album, der leverer popsus efter popsus.

Sangene er glemt to sekunder efter, man har hørt dem, men det bekymrer man sig ikke om, når de fester i ens øregang.