Er de sjældne? Forhåbentlig ikke længe

Fem år efter debuten ’Lyserød Lyseblå Beige’ vender duoen tilbage med den endnu mere vellykkede toer ’Olé Olé’, hvor der er blevet skruet kraftigt op for elektronikken, uden at poesien af den grund er gået fløjten. Er de sjældne er et samarbejde mellem digteren og forfatteren Lone Hørslev (der også er musikalsk aktiv i Mouritz/Hørslev Projektet) og den gamle Lovebites-sangerinde Solveig Sandnes med hjælp fra en lille flok musikalske venner, der bl.a. tæller Henrik Olesen på guitar, Niclas Tange på trommer og Nils Gröndahl på violin.

Og så har man tilmed (igen) fået det svenske es Tore Johansson (The Cardigans, Franz Ferdinand m.fl.) til at mixe store dele af pladen, mens Sandnes selv står for den overordnede produktion og de forbløffende originale arrangementer. Hørslevs ofte underfundige lyrik er selvfølgelig en stor del af oplevelsen – det er ikke hver dag, man støder på sanglinjer som ’Brændt barn tændes så let tændes så let/og oser som smeltet gummi/og det er det der flår tårene ud af vores øjne/og driver os fremad’ – men her er ikke blot tale om digte (der ofte kredser om brud) tilsat tidens toner.

Stort set samtlige 11 kompositioner fungerer fremragende som mere eller mindre alternative popsange, der spænder fra det nærmest klubbede, potentielle radiohit ’Rapunsel og prinsen’ til mere ambient klingende sager som ’Kære drømmetyder’ med ekkoer af Laurie Anderson.

Det går et stykke tid mellem danske plader, hvor der både tekstligt og musikalsk er så højt til loftet som her. Er de sjældne? Forhåbentlig ikke meget længere.