Klumben styrer

Klumbens debut er det seneste bud på fuldfed dansk dancehall

Klumben er Danmarks nye dancehall-stjerne. (Foto: James Sundoo)
Klumben er Danmarks nye dancehall-stjerne. (Foto: James Sundoo)

Klumben: 'Fra Klumben til pladen' (Cheff/ArtPeople)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Dancehall med dansk accent fik for alvor blæs under rumcigarene med først Bikstok Røgsystem og siden Natasja, der nærmest gjorde de tunge jamaicanske rytmer til folkeeje herhjemme.

Og lur mig om ikke Klumben sammen med kollegaen Raske Penge bliver de næste navne, der når ud i de små hjem. De har allerede længe været populære i undergrundsmiljøet centreret omkring klubben Rub A'Dub og har også fået hul igennem til P3.

24-årige Christian Andersen fra Slagelse begyndte at røre på sig i lydsystemet Fuma Hi-Fi, men brød for alvor igennem på YouTube med nummeret 'Kriminel', der på trods af at videoen blot viste en sort skærm fik over 270.000 visninger.

Fængende hitmager
Og nu lander han så med debut ep'en 'Fra Klumben til pladen', der afslører ham som en ualmindeligt fængende hitmager, der kan det der med omkvæd som på nærmest irriterende vis nægter at forlade øregang og bevidsthed efter blot en enkelt gennemspilning eller to.

Det kan man bl.a. høre i 'Hobby', førnævnte 'Kriminel', og hyldesten til læskedrikken 'Faxe Kondi' (sammen med Raske Penge) samt åbneren 'Dancehall Geni'. Man er nærmest tilbøjelig til at give ham ret i den storskrydende titel. TopGunn står for den sejt svingende digitale produktion, der leveres uden de store dikkedarer, men fungerer fremragende som afsæt for Klumbens veloplagte orale kaskader, som gennem 25 hæsblæsende minutter slår fast, at sommerens soundtrack er i hus.

Det vil være at snyde sig selv, hvis man ikke straks inhalerer et heftigt rim eller to.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen