For meget med D-A-D

Jubilæumsboks er flækket mindesten over nationalorkesteret, der for 25 år siden startede som festoriginale kopunkere og siden faldt af hesten og blev nogle tamme rockhunde

D-A-D - udsender samtlige studieskiver samt sjældenheder i 'The Overmuch Box'. (Foto: Anthon Unger)
D-A-D - udsender samtlige studieskiver samt sjældenheder i 'The Overmuch Box'. (Foto: Anthon Unger)

D-A-D: 'The Overmuch Box' (EMI)

Hvis AC/DC havde taget strømmen efter ’Back in Black’, og The Rolling $tones var rullet af scenen efter ’Exile on Main St.’, så kunne legenderne kigge tilbage på noget nær perfekte karrierer ligesom The Beatles, der gik i opløsning inden de blev udvandede.

Den danske pendant er Gasolin’, som sluttede uden at udgive en svipser, og hvis nu D-A-D var kørt i garagen for altid, da de kom hjem fra triumftoget med ’Riskin’ It All’ i 1992, ville de i dag have status af respektindgydende nationalorkester med Elefantordenen i rockmusik.

Ubehjælpsom charme
Men D-A-D er her jo endnu, og i år fejrer gruppen 25-års jubilæum i form af ikke mindst ’The Overmuch Box’, der er udformet i stil med Gasolin’s kæmpesucces, ’The Black Box’, og som rummer samtlige gruppens 10 studieskiver, debut-ep’en samt en ekstra cd indeholdende diverse B-sider, hidtil ikke udsendte sange og andet underskudsagtigt overskudsmateriale af generel middelmådig kvalitet.

Kvartetten fra København tog tyren ved hornene i midten af 80’erne med galoperende cowpunk, som led af en uhelbredelig kogalskab, der stadig smitter som ubehjælpsomt charmerende drengestreger på hensynsløst herlige ’Call of the Wild’ og ’D.A.D Draws a Circle’.

D-A-D sprudlede videre med større ambitioner, større lyd og større sange buldrende gennem hovedværkerne ’No Fuel Left for the Pilgrims’ og ’Riskin’ It All’, hvor orkesteret kulminerede med danske klassikere i mere traditionelle og tidstypiske rockproduktioner, som dog aldrig overdøvede lømlernes flabede og umiskendeligt danske appeal.

På ophørsudsalg
Siden har D-A-D vaklet på slingrekurs mellem det næsten fortrinlige (’Everything Glows’ fra 2000) og nærmest forfærdelige (’Monster Philosophy’ fra 2008), og de faldt helt af hesten efter Wig Wam, hvor idealerne røg på ophørsudsalg, og slynglerne spolerede deres status som noget helt særligt.

I dag stiller D-A-D op på enhver tombola-befængt markedsplads med underholdning i baggrunden, og musikalsk er trummerumen blevet tilforladelig, men inden det blev for meget med D-A-D, hed gutterne Disneyland After Dark, og de cowboyder skød altid lige, så dem fik man aldrig nok af.

1 af 2 Jesper Binzer fra D-A-D med Thomas Helmig under lanceringen af Wig Wam, der blev en slags Waterloo for rockgruppen i sommeren 2002. (Foto: Toke Hage)
2 af 2 D-A-D - udsender samtlige studieskiver samt sjældenheder i 'The Overmuch Box'. (Foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere