Skuespillere der forsøger sig som sangere – eller omvendt – har ofte karakter af forfængelighedsprojekter.
Tænk blot på Scarlett Johanssons blodfattige Tom Waits-fortolkninger på 'Anywhere I Lay My Head' fra sidste år. Men der er heldigvis også eksempler på, at det rent faktisk giver mening for andre end de involverede parter. Et oplagt dansk bud kunne være Ulla Henningsens herlige 'Skønne Spildte Dage' fra 2007.
35-årige Sonja Richters debutalbum 'Careless Rapture' hører så afgjort også til blandt de mere vellykkede eksempler.
Drømmen blev til virkelighed
De ti sange er alle skrevet af den for mig komplet ukendte engelske komponist Chris Jordan, der da også mest har slået sine folder inden for teatrets verden.
Og før Richter fik sit store skuespillergennembrud i Susanne Biers 'Elsker dig for evigt' (2002) turnerede hun rundt med en forestilling, 'Lulu – Sometimes in Dreams', bygget op omkring Jordans kompositioner.
Men selv om Richter siden har haft rygende travlt med skuespillet, ville tanken om en plade med sange af Jordan ikke slippe taget i hende. Og nu er drømmen altså blevet til virkelighed. Heldigvis, fristes man til at sige.
Pop, jazz, kabaret og electronica
Jordans melankolske og ret ordrige kompositioner er i sig selv udmærkede, men dét, der for alvor får 'Carless Rapture' til at lette, er den udsøgte musikalske iscenesættelse. Richter har som vokalist ikke den store spændvidde, men det kompenserer hun fint for med tydelig indlevelse i materialet.
Clouet er dog den stemningsladede produktion og de kreative arrangementer (ved Mads B.B. Krog og Peter Rosendal), som befinder sig et eller andet sted i grænselandet mellem pop, jazz, kabaret og electronica – uden at være nogen af delene – og gør hver sang til en lille musikalsk eventyrrejse. Især oplevet i hovedtelefoner.
