Annonce:
Annonce:

Allan Olsen i ensom majestæt

Kongen af dansk sangskrivning tugter undersåtterne som solist på koncertoptagelse fra Holstrebro

Allan Olsen - fænomenet fra Frederikshavn forulemper danskerne med musikalske dumflade. (Foto: Toke Hage)
Allan Olsen - fænomenet fra Frederikshavn forulemper danskerne med musikalske dumflade. (Foto: Toke Hage)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK Album-anm.

Allan Olsen: 'Solo Live Vol. 2' (RecArt) Udkommer mandag 6. april

Benny Holst skriver stadig store sange i ny og næ, og det gør C.V. Jørgensen muligvis også, men han udgiver dem i hvert fald ikke. Tilbage står Allan Olsen som de senere års ukuelige konge af dansk sangskrivning, og navnlig i skikkelse af solist på alt fra hovedstadens koncertsale til provinsens forsamlingshuse er mandens verbale vanvid garant for en vedkommende aften.

Trods tvivlsom lydkvalitet dokumenterede liveskiven 'Solo' fra 2002 frederikshavner-fænomenet på formidabel vis, mens de femten år gamle bandoptagelser på 'Rygter fra randområderne' og sidste års koncert-dvd/cd understregede, at Olsens galskab formildes en anelse, hvis han almindeliggøres af et orkester.

I ensom majestæt regerer han atter på dvd/cd'en 'Solo Live Vol. 2', der blev indfanget uden dikkedarer i Holstebro i februar, og gennem 97 lidt ujævne minutter er der syngende dumflade i fjæset på alle fra Remee til Henning Christophersen.

Sarkastisk kratlusker
Olsens image som den bistre blanding af Warren Zevon og Pete Townshend næres på ny med en glimrende udgave af 'Taberens søn', der bare virker hver gang, men troubadouren er meget mere end sarkastisk kratlusker, og nænsomheden i hans univers gløder på 'De kommende år' og 'En plads i byen'.

'Hængt i Finns butik' er en unødvendig bagatel, når man har Olsens format, og en omarrangeret version af ellers mægtige 'Mergelgraven' fungerer ikke, men kapaciteten demonstrerer til gengæld, at han faktisk kan synge på absurde 'Lille gråspurv', og en rislende ren folk-fortolkning af 'En anden mands pige' minder om, at veteranen er en glimrende guitarist.

Oplevet endnu bedre, men stadig bedre end de andre.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: