Nephew med pacemaker

Blodfattigt nyt album fra succesgruppen, der sjældent får pulsen op på ’Hjertestarter’

Nephew - jyderne er fortsat tydeligt inspireret af Depeche Mode. (Foto: Copenhagen)
Nephew - jyderne er fortsat tydeligt inspireret af Depeche Mode. (Foto: Copenhagen)

Nephew: ’Hjertestarter’ (Copenhagen) Udkommer fredag 2. november

3
4.8
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Nephew er blevet deres generations svar på Tv-2, og ’Hjertestarter’ er endnu et album, der lyder som en genudsendelse.

Kommercielt har kvintetten åbenlyst store ambitioner, men det er svært at få øje på de kunstneriske, når gruppen atter oversætter Depeche Mode og Rammstein til jysk handelsskolerock.

Se også: Halvdøde Nephew genopstod på Grøn

Man skal langt ned i detaljerne for at finde små nyheder i Nephews velkendte sound, og bandets standardiserede sangskrivning er ikke effektfuld nok til at skabe dynamik i stilstanden.

’Hjertestarter’ er Nephew med pacemaker, og sjældent underspillede ’Alt er hårdt’ samt rifftunge ’Alt er synd’ er blandt meget få højdepunkter på en jævn plade, hvor hvilepulsen kun distraheres i glimt.

Tilforladelig ordleg
Simon Kvamm er begyndt at skrive lidt mere direkte og tilsat færre engelske gloser, men som hos Steffen Brandt er de sloganagtige tekster stadig for letkøbte og banale til, at poesien bliver andet end tilforladelig ordleg.

Det er gået ned ad bakke, siden Kvamm sprudlede som sprinteren Pim de Keysergracht i ’Drengene fra Angora’, der indirekte banede vejen for Nephews succes.

Se også: Nephew trynet af Ferdinand

Musikalsk besidder Kvamm slet ikke samme underholdningsværdi og fandenivoldske kreativitet, og Nephews langtrukne numre bliver bare ved og ved igen og igen på ’Hjertestarter’.

Måske de skulle prøve med noget bloddoping?

1 af 2 Coveret til Nephews femte studieskive, 'Hjertestarter'.
2 af 2 Nephew - jyderne er fortsat tydeligt inspireret af Depeche Mode. (Foto: Copenhagen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen