Burhan G som gumpetung

Ekstra Bladets anmelder er ikke imponeret over det seneste udspil fra Burhan G

Burhan G er begyndt at synge på dansk, men har stadig ikke fundet sig selv.
Burhan G er begyndt at synge på dansk, men har stadig ikke fundet sig selv.

Burhan G: 'Burhan G' (Copenhagen) Udkommer mandag 12. april

Hvem er Burhan G egentlig? Det er det store spørgsmål i forhold til Brøndby-knægten, der er en virtuos sanger, men på sine første par plader havde så travlt med at lyde som Usher, Justin Timberlake eller Michael Jackson, at det var fysisk umuligt at få øje på purkens egen personlighed.

Trods titlen ’Burhan G’ giver dette tredje album heller ikke svaret. Snarere tværtimod. Det virker ærlig talt som et febrilsk forsøg på at få fabrikeret de hit, som Burhan aldrig rigtig har mønstret før, for han har nu allieret sig med Rasmus Seebach og Nik & Jay og er i øvrigt begyndt at synge på dansk, så Medina-publikummet kan stilles tilfreds.

Burhan har erklæret, at stilskiftet fra R&B til strømlinet radiopop er inspireret af Sanne Salomonsen, men det behøvede han ikke blamere sig med. I hvert fald vil alle dansklærere græmme sig over håndteringen af modersmålet, der især når lavkomiske højder i ’Tættere på himlen’.

De sovsede kærlighedssange bliver blot værre af de discountagtige produktioner og gumpetunge autotune-fiksfakserier, og et par habile refræner redder ikke miseren. Burhan, hvorfor ikke bare være dig selv?

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen