Annonce:
Annonce:

Katastrofer fra Christopher

Nyt udspil fra Christopher får nærmest ekskæresten til at lyde som Mozart

Den 22-årige amagerdreng Christopher har skiftet kurs på sit andet album, og lyder nu endnu mere kønsløs. (Foto: Parlophone)
Den 22-årige amagerdreng Christopher har skiftet kurs på sit andet album, og lyder nu endnu mere kønsløs. (Foto: Parlophone)
Annonce:
Følg Musik
Følg DK Album-anm.

Christopher: 'Told You So' (Parlophone/Warner) udkommer 24. marts

Der spares ikke på noget i lanceringen af Christophers andet album, hvor han angiveligt ’vinker farvel til imaget som teenageidol og udfordrer den internationale elite’. Til det fristes man blot at sige: ’Don’t tell it, show it.’

For der er vist ingen i den såkaldt ’internationale elite’ (her tænkes ifølge pressematerialet specifikt på John Mayer, Usher, R Kelly, Bruno Mars), der behøver ligge søvnløse over konkurrencen fra denne Christopher, der langt hen ad vejen lyder som en discount-udgave af Justin Timberlake. Hvis man nu forestiller sig Timberlake uden alt det, der gør Timberlake så fed, så har man et nogenlunde dækkende billede af, hvordan Christopher anno 2014 lyder.

Tæt på Medina? Nej tak!

Annonce:

Han har udviklet en falsetvokal, som så benyttes stort set hele vejen igennem til at aflevere nogle af de mest imbecile tekster, der til dato er præsteret i dansk popmusik. Hvilket som bekendt ikke siger så lidt. Han praler et sted med, at numrene ’Crazy’ og ’Nympho’ tog ham henholdsvis 15 og fem minutter at lave. Det kan høres.

Og en behjertet sjæl skulle måske have fortalt ham, at en nymfoman er en (syg) kvinde, inden han under sidstnævnte gik i gang med at bekende sin ustyrlige og tilsyneladende uimodståelige liderlighed på et nummer, der er nogenlunde lig så sexet som en tilrøget, halvvåd overfrakke klokken fire om natten i Hawaii Bio.

Annonce:

Der er et enkelt lyspunkt i form af den Prince-imiterende ’Mama’, som rent faktisk svinger, men ellers er de professionelt udførte, hårdtpumpede produktioner præget af en sjælden forudsigelighed. Det lyder mestendels, som om man har hældt en tyve-tredive R&B-hits ind i en computer, og så bedt den udregne en eller anden formel for en stensikker ørehænger. Det er så manipulerende og skematisk sat sammen, at man ind i mellem tror, det er skrevet til et satireprogram. Det er næsten ikke til at forstå, at producerne og medkomponisterne – Frederik Tao og Fridolin Nordsøe – for nyligt også stod bag den højtflyvende debut fra The Mountains.

Christopher får sin egen TV-serie

Og når han så til sidst skruer ned for tempoet og leverer et par lumre ballader, bliver tomheden blot endnu mere anmassende. Det mest irriterende ved det her produkt er dog den kolde kalkule og manglende respekt for lytterens fantasi, der så åbenlyst lægges for dagen. Vi tror, at vi ved, hvad I vil have – og det skal i så have i metermål og lårtykke stråler. Det værste er næsten, at de muligvis får ret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: