Magtens Korridorer var da meget sjove, da de skød op fra undergrunden med forfriskende bramfri ’Lorteparforhold’ tilbage i 2005, men siden er det gået ned ad bakke. I hvert fald musikalsk.

Kvintetten fra København er blevet folkeeje uden tilnærmelsesvis at kunne matche Gasolin’s poesi, Sort Sols format eller charmen fra D-A-D, og også på gruppens sjette album dyrker de middelmådigheden som dansk rocks svar på bare endnu en Grøn Tuborg.    

Sortsyn light med Magtens Korridorer

’Før alting bliver nat’ er Magtens Korridorer classic, men det er længe siden, slængets velkendte virkemidler havde berusende effekt.

Man må efterhånden konkludere, at bandet simpelthen ikke har hverken evnerne eller kreativiteten til at genopfinde sig selv, for mellem regulært rockende gennemsnitssange som ’Sorte stråler’, ’Jeg vil hellere dø’ og ’Festede alene’ er det meget småt med overraskelserne.

Olsen-banden var vrede i varmen

På ’I kolde stjerners lys’ og ’Giv mig en dag’ dropper Johan Olsen dog undtagelsesvis sin ualmindeligt trættende råbevokal til fordel for en befriende afdæmpet stemmeføring, men snart er alt ved det gamle.

Det er ikke godt, det er ikke dårligt – det er Magtens Korridorer.