The Sandmen: Helt godnat

Resterne af Ole Lukøjerne er trættende på dansksprogede 'Den bedste dag'

The Sandmen anno 2014 er reduceret til en trio med Allan Vegenfeldt i front. (Foto: A:larm)
The Sandmen anno 2014 er reduceret til en trio med Allan Vegenfeldt i front. (Foto: A:larm)

The Sandmen: 'Den bedste dag' (A:larm/Universal) Udkommer mandag 29. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

The Sandmen er tilbage. Sådan nogenlunde. Igen.

Det københavnske rockorkester er atter genopstået fra stenbroen, men denne gang som trio, og fra originalbesætningen har kun frontmand Allan Vegenfeldt og trommeslager Michael Rasmussen overlevet endnu en genopstandelse.

Se også: The Sandmen var malplacerede i Jelling

Musikalsk er heller ikke meget som dengang i slutningen af 1980’erne, hvor The Sandmen vækkede et slumrende rockland med den rå danske genreklassiker ’Western Blood’.  

På Ole Lukøjernes ottende studiealbum, ualmindeligt rodede ’Den bedste dag’, slår de over på det anderledes forpligtende modersmål, og det er en decideret dårlig idé, med mindre man da kan lide linjer som ’Kan vi ikke give det hele, og låser vi vores port/Og skraber guldet sammen med alt det andet lort’.

Potskæve i øvelokalet
Flere af de ni numre har dog tysk accent, for i forlængelse af den Primal Scream-fascination, som The Sandmen introducerede på ’White Trash Red Front’ i 2006, er ’Den bedste dag’ påvirket af psykedelisk krautrock.

Og det er da forfriskende, at veteranerne vitterligt forsøger at udvikle deres livstrætte storbyunivers, men ambitionerne er større end evnerne, og tilsat en lydkvalitet på demobåndsniveau fremstår ensemblet for ofte som et potskævt hobbyband, der tåger omkring i øvelokalet.

Se også: Olsen-banden: Ikke sjov længere

Symptomatisk fungerer ’Den bedste dag’ bedst, når The Sandmen fræser derudad med et mere stringent rockdrive på hæderlige skæringer som ’Udkantsdreng’ og ’Hullerne i himlen’, hvor enhver nydelse dog forudsætter, at man formår at lytte uden at høre teksterne.

En dumdristig udgivelse, der desværre er endnu dummere, end den er dristig, og historien om et af landets mest lovende rockbands har fået endnu et ligegyldigt kapitel.

1 af 2 Coveret til The Sandmens nye 'Den bedste dag', der indeholder ni numre fordelt på 37 minutter.
2 af 2 The Sandmen anno 2014 er reduceret til en trio med Allan Vegenfeldt i front. (Foto: A:larm)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Bevis Frond: 'We're Your Friends, Man' (Fire-album/Ude 7. december)
2.Lifesick: 'Swept in Black' (Isolation-album/Ude 21. december)
3.Panda Bear: 'Buoys' (Domino-album/Ude 8. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen