Peter Sommer klæder Simon Kvamm. For Nephews frontmand virker jo næsten menneskelig, når han dropper diktatorattituderne og dæmper de kommercielle ambitioner som den ene halvdel af jydernes sideprojekt De Eneste To.

Med ’Dobbeltliv’ bygger duoen videre på lyden af deres noget ufærdige debut fra 2010, og den anderledes robuste, organiske og gennemarbejdede opfølger beviser i hvert fald, at toeren ikke altid er en tynd udgave af etteren.

Se også: Kvamm og Sommer: De tvivlsomme to

Det forholder sig omvendt for De Eneste To, der har bestyrket deres møde mellem Kvamms evindelige fascination af Depeche Mode og Sommers mere troubadour-orienterede og krøllede facon.

Sangene er simpelthen bare bedre denne gang, og de lyder også bedre i en karakteristisk fyldig produktion af svenske Tore Johansson, der især giver pladens ofte hiphop-påvirkede beats snert og gennemslagskraft.

Adskillige jydekroge
De Eneste To lægger hårdt ud med driftsikkert pumpende ’Skrig det til træerne’ og ’Sult’, der kredser om skivens gennemgående tema om at blive voksen i showbusiness samtidig med, at livet på landevejen skal forenes med tilværelsen som familiefar.   

Det kan måske umiddelbart virke noget selvoptaget, men Kvamm og Sommer formår faktisk at gøre deres kække ordspil vedkommende denne gang, og ’Dobbeltliv’ indeholder adskillige solide hooks - selv ville de nok kalde dem jydekroge.

Se også: De Eneste To gjorde det eneste rigtige

Den nærmest rap-agtige måde skamløst at rette fokus på sig selv går igen på luftige ’Tv-druk’ og dynamiske ’Jyder i København’, mens makkerparret mister melodien på pladens sidste tredjedel, hvor de syrer ud uden den store effekt.

Men det er små svipsere på et fremgangsrigt album, og Nephew burde da være Kvamms sideprojekt til De Eneste To.