Dansk duo: Cancer føles godt

Interessevækkende konstellation skaber malerisk tristesse på flot gennemført album

Cancer - makkerparret består af Kristian Finne Kristensen (til venstre) og Nikolaj Manuel Vonsild. Foto: Simon Birk
Cancer - makkerparret består af Kristian Finne Kristensen (til venstre) og Nikolaj Manuel Vonsild. Foto: Simon Birk

Cancer: 'Totem' (Tambourhinoceros) Udkommer 27. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Cancer er danske. Men det kan man ikke høre. Og det er positivt ment.

Der er internationalt tilsnit over duoens andet slæbende popalbum, ’Totem’, som emmer af elegant og atmosfæremættet skyggemusik og tiltalende tusmørkestemning.

Se også: Regn med Maskinen

Cancer består af Nikolaj Manuel Vonsild fra When Saints Go Machine samt Kristian Finne Kristensen, der også indspiller som Chorus Grant, og makkerparret boltrer sig intuitivt i et tilbagelænet, rummeligt og organisk lydbillede.

Trods spor af Portishead og Nina Simone har Cancer skabt en egensindig sound, der flirter med elektronisk soul uden helt at have de dybe sange, som kan matche intentionerne og udfylde den indtagende æstetik.

Se også: Håbløst: Hovednavn regnede væk

Vonsilds dirrende vokal holder stilsikkert sammen på den fragmenterede og sine steder abstrakte produktion, men for at nyde sangerens intime stemmepragt skal man kunne abstrahere fra, at han minder en hel del om Anohni.

Cancers sagte musik kommer snigende som antydningens kunst, og der er en universal grundtone af vemod over et af tidens mere interessante bekendtskaber på den danske musikscene.

Coveret til Cancers andet album, 'Totem', der indeholder 11 numre og varer 53 minutter.
Coveret til Cancers andet album, 'Totem', der indeholder 11 numre og varer 53 minutter.
 

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere