Dansk rockhelt flipper helt ud

Guf serverer mere snavset guf i centrum for umiskendeligt syrede Baby Woodrose

Lorenzo ‘Guf’ Woodrose fra Baby Woodrose, der drager på dansk klubturne i oktober. Foto: Palle Demant
Lorenzo ‘Guf’ Woodrose fra Baby Woodrose, der drager på dansk klubturne i oktober. Foto: Palle Demant

Baby Woodrose: 'Freedom' (Bad Afro) Ude 16. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

På åbningsnummeret til Baby Woodroses nye album, ’Freedom’, proklamerer Lorenzo ‘Guf’ Woodrose ’I don’t believe in the concept of reality’.

Det er næppe tv-programmer, som københavneren hentyder til, for siden 1990’erne har flipperen eksperimenteret med psykedeliske toner i udsvævende skikkelse af hovedkraft for førende danske rockgrupper som On Trial, Spids Nøgenhat og ikke mindst Baby Woodrose.

Se også: Hatten af for de nøgne freaks

Efter en pladepause på mere end fire år er orkesteret tilbage, og de musicerer stadig i en anden dimension, men de forsømmer at tilføre deres snavsede syrerock en ny dimension.

Til trods for at trippet foregår i et noget forudsigeligt univers, så er turen i tidsmaskinen imidlertid rejsetiden på 37 minutter værd, for med uforligneligt overbevisende Guf i spidsen drømmer Baby Woodrose sig atter dybt ind i 1960’ernes syrede mytologi med en stribe medrivende sange.

Guf har de senere år omsider opnået nærmest folkelig succes som frontmand for Spids Nøgenhat, men musikalsk fremstår ’Freedom’ som en reaktion på hippiernes mere fredelige flowerpower, for Baby Woodrose er returneret med anderledes snerrende rockpower.

Se også: Fed syre, mand

Dave Wyndorf fra amerikanske Monster Magnet er en fundamental inspirationskilde for Guf, der indirekte citerer forbilledet på heftigt buldrende udladninger som ’Mind Control Machine’, ’Reality’ og den episke odyssé ’Termination’, der afslutter skiven.  

Baby Woodrose har gjort det igen. Når virkeligheden ikke fungerer, står rockpusheren Guf klar med et koncept, der bare altid virker.

Baby Woodrose opstod oprindelig som Lorenzo Woodroses enmandsprojekt. Foto: Zarko Ivetic
Baby Woodrose opstod oprindelig som Lorenzo Woodroses enmandsprojekt. Foto: Zarko Ivetic
 

1 af 2 Coveret til Baby Woodroses syvende regulære studiealbum, 'Freedom', der indeholder ni numre.
2 af 2 Lorenzo ‘Guf’ Woodrose fra Baby Woodrose, der drager på dansk klubturne i oktober. Foto: Palle Demant
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Spencer Radcliffe: 'Hot Springs' (Fat Possum-album/Ude nu)
2.Sacred Paws: 'Run Around the Sun' (Rock Action-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere