Dansk veteranband smadrer løs

Rutinerede Artillery lyder bestemt ikke rustne på knogleraslende metalalbum med uforlignelig pondus

Artillery blev dannet i 1982, men har været opløst et par gange siden med flere udskiftninger i besætningen gennem årene. Foto: Metal Blade
Artillery blev dannet i 1982, men har været opløst et par gange siden med flere udskiftninger i besætningen gennem årene. Foto: Metal Blade

Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade/Sony) Ude 16. november

Subgenrer kommer og går indenfor metal, og det har Artillery også gjort, men 11 år inde i bandets tredje epoke er der nu noget forløsende herligt over, at veteranerne fra Taastrup bare fortsætter med at tonse derudad i vanlig stil.

Artillerys kæberaslende blanding af tidlig thrash og god gammeldags heavy metal er sofistikeret som en mukkert. Ikke desto mindre er gutterne garanter for solid gennemslagskraft på ’The Face of Fear’.

De vælter den danske musikscene

Smaddermændene fremturer i imponerende galop på dynamiske højdepunkter som titelnummeret, ’Crossroads to Conspiracy’ og ’Sworn Utopia’, og Artillery demonstrerer i det hele taget et effektfuldt arsenal af ruskende riffs og powergrooves i en usminket produktion af Søren Andersen.

Gruppens ikke mindre end femte frontmand, Michael Bastholm Dahl, er dog et svagt led. Han kan synge, men det er, som om han gør det i det forkerte orkester.

Dahl er simpelthen for pæn, og hans højstemte hvineri ville passe bedre til Pretty Maids. Kun på den velskrevne ballade ’Pain’, som minder om Scorpions, er vokalisten i sit helt rette element.

Skete det lige?! Chok i Royal Arena

Sidst på pladen genindspiller Artillery noget unødvendigt to ældre numre, men trods knap så flatterende skønhedspletter er der ikke mange rustpletter på metalbandets benhårde rabalder.

Artillery går forhåbentlig ingen steder.

Coveret til Artillerys aktuelle album, 'The Face of Fear', der varer 45 minutter og er produceret af Søren Andersen.
Coveret til Artillerys aktuelle album, 'The Face of Fear', der varer 45 minutter og er produceret af Søren Andersen.
 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.