Danske gangstere helt til grin

Branco og Gilli rapper bevidstløst videre om biler og penge på det fælles makværk 'Euro Connection'

Duoen Branco og Gilli, som er fra henholdsvis Albertslund og Rødovre, havde i efteråret stor succes med singlen 'London Town'. Foto: Sony
Duoen Branco og Gilli, som er fra henholdsvis Albertslund og Rødovre, havde i efteråret stor succes med singlen 'London Town'. Foto: Sony

Branco X Gilli: 'Euro Connection' (Disco:wax/Sony) Ude 5. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Ingen har vel haft flere hits end Gilli herhjemme de senere år. Nogenlunde ligeså mange har udsendt mere intetsigende musik.

Nu har rapperen atter trykket play på hitfabrikkens samlebånd. Hans seneste produkt kaldes ’Euro Connection’ og lanceres i samarbejde med kollegaen Branco.

Se også: Utroligt: Dansker tæver superstjerner

I vanlig, dårlig stil virker det, som om gutterne har rejst sig fra sofaen for lige at sælge noget junk til ungdommen efter at have genset ’Narcos’ på Netflix.

Se også: Ung dansker: Usædvanlig 'Idiot'

Gangsternes retorik er dræbende, og mens de snøvlende rapper om Lamborghini, Bentley og Ferrari, hakker musikken derudad som en Mitsubishi Mirage.

Det er fantasiforladt, udsigtsløst og tynget af gumpetunge klichéer.

Redder røven
’Murda’ er funky som 50 Cent med sneakers i cement, og de evindelige, latinske klange er inciterende på niveau med Lalandia.

Helt latterligt bliver det, når Branco og Gilli på diskofile ’La Danza’ bruger Danseorkestrets gamle ’Regndans’ og skifter ’regnen’ ud med ’skejser’ i omkvædet. Hippop?

Se også: L.O.C. lider stort nederlag

Så er det vist med at få kørt de tonede ruder helt op, hvis man skal gennem gaden uden hån.

Duoen redder røven med strejf af melankoli og flotte melodier på ’Believer’ og ’Motivation’. De har sikkert stjålet dem.

Se også: Stodderen falder af på den

Jo flere penge makkerparret får, jo billigere lyder de. Deres discountvarer gør dansk musik fattigere.

Næste onsdag er de nok nummer et på albumlisten.

Coveret til Branco og Gillis udspil, der indeholder 14 spor og er lavet i samarbejde med producer Nicki Pooyandeh.
Coveret til Branco og Gillis udspil, der indeholder 14 spor og er lavet i samarbejde med producer Nicki Pooyandeh.
 

197 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Swamp Dogg: 'Sorry You Couldn't Make It' (Joyful Noise-album/Ude 6. marts)
2.The James Hunter Six: 'Nick of Time' (Daptone-album/Ude 6. marts)
3.César Vidal: 'César Vidal' (Busy Bee-album/Ude 13. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere