Et par måneder før Benny Andersen sov stille ind i sommeren 2018 i en alder af 88, indledte poeten et umage makkerskab med rapperen Per Vers.

Veteranen indlæste en stribe digte, som den omtrent halvt så gamle kollega efterfølgende har videreudviklet til albummet ’Sidste omgang’ med habilt brug af underliggende scratch, strygere, soulkor og beats fra den gamle skole.

Hensigten er god, men resultatet er mindre godt. Det skyldes primært, at Per Vers virker akavet, når han som rapper igen og igen går i dialog med Andersens underspillede livsklogskab.

Per Vers er dansk mester i battlerap, men i konkurrence med digterens underfundige lethed og nærmest jazzede timing, fremstår Per Vers overmatchet, klodset og i vejen.

Forstyrrende element
Andersens varme stemme er svækket på bevægende vis, når han vedkommende og vemodigt brillerer om racisme, selvhad og ikke mindst sit forestående endeligt.

Rapperen rimer for ofte for rimenes skyld, og han er gennemgående et forstyrrende kækt element på en plade, hvor man egentlig bare vil nyde den aldrende nationalhelts sidste bevingede ord i fred.   

Halfdan E har tidligere gjort Dan Turèll endnu mere musikalsk, og Jørgen Leth trives i trioen Vi Sidder Bare Her, mens Søren Ulrik Thomsen samarbejder med gruppen Det Glemte Kvarter.

Digtningens kunst er blevet ledsaget af toner gennem generationer, og hiphoppen udsprang sågar af spoken word, men trods behjertede tendenser bærer ’Sidste omgang’ præg af umodne begyndervanskeligheder og forkerte valg.  

Der står Per Vers + Benny Andersen på coveret. Det burde være omvendt.