Helt nøgen: Søren Huss blotter sig

Den inderlige spillemand overgår sig selv med en stribe nænsomme sange på fuldvoksent album

Søren Huss - sangeren fra det nyborgensiske popband Saybia er efter fem års pladepause aktuel med sit tredje soloalbum. Foto: Anthon Unger
Søren Huss - sangeren fra det nyborgensiske popband Saybia er efter fem års pladepause aktuel med sit tredje soloalbum. Foto: Anthon Unger

Søren Huss: 'MidtlivsVisen' (Universal) Ude 17. november

4
5.2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Søren Huss er kun iført underbukser på coveret af sin bemærkelsesværdige nye plade, ’MidtlivsVisen’, men musikalsk blotter han sig helt.

Den frygtløse fynbo er modnet gevaldigt, siden han slog igennem i front for Saybia i 2001, og på sit tredje soloalbum imponerer han med fuldvoksen intimitet, der tager livet og lytteren alvorligt.  

Se også: Forsvindings-numre fra Saybia

Huss genopfinder sig selv som moderne visesanger, hvis eftertænksomme gerning i en flygtig tid falder smagfuldt ind i en rustik tradition, hvor Povl Dissing og Benny Holst har vist vejen herhjemme.  

Udover Huss’ vedkommende vokal domineres det flot arrangerede og velklingende lydbillede af piano og strygere, og beåndede sange som ’Et forbehold eller to’, ’Achilles’ samt ’Et helt almindeligt liv’ folder sig indtagende ud.

’MidtlivsVisen’ er gennemarbejdet og helstøbt med en grundtone af stilfærdigt brusende nærvær, men uden at ødelægge den efterårsfalmede stemning bryder Huss elegant formen et par gange.  

Se også: Søren Huss' hjerteblod

Beatdrevne ’Ingen appel’ simrer elektronisk, og på ’Af sti af sted’ minder Huss momentvis om Dan Turèll henover et elastisk groove.

Huss synger taknemmeligt om kærligheden til sin datter, sine forældre og selve livet, som poeten i en alder af 42 har lært at leve med.

Han har omsider også lært at lave rigtig musik.

Det famøse cover til '’MidtlivsVisen’, der er produceret af makkerparret Christoffer Møller og Lars Skærbæk.
Det famøse cover til '’MidtlivsVisen’, der er produceret af makkerparret Christoffer Møller og Lars Skærbæk.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude 24. november)
3.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen