Hun er svag: Sikke et makværk

Barbara Molekos album hedder 'Jeg er stærk', men sådan lyder hun ikke på en øm omgang børnepop

Barbara Moleko, der er født i København, giver gratiskoncert på eb.dk fredag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Barbara Moleko, der er født i København, giver gratiskoncert på eb.dk fredag aften. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Barbara Moleko: 'Jeg er stærk' (Disco:wax/Sony) Ude 22. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Barbara Moleko var vært ved MGP i 2017. På sangerindens forkvaklede nye album, ’Jeg er stærk’, lyder det, som om hun gerne vil være med i konkurrencen i en alder af 34.

Danskeren med de afrikanske rødder har ellers for nylig udtalt sig om en tung nedtur med depression og stress, der jo nærmest er en forudsætning for at udgive pop nu om stunder, men hendes udtryk er ikke desto mindre ultra light.

Se også: Dansk stjerne: - Min verden faldt fra hinanden

Man fornemmer snarere, at Moleko blot har døjet med influenza. Og kærestesorger.

Kærlighedssangene føles dog som flygtig teenageromantik, og ganske betegnende synger hun om drenge i stedet for mænd tilsat smiskende stemmeføring og udvandede spor af rastakultur.

Kort og ikke godt
Akustiske ’Volume’ kredser såmænd om hendes røv. Moleko mener, det er fint, den er fyldig. Stor kunst er det ikke.

’Jeg er stærk’ er skrevet i samarbejde med tredjerangs hitmagere fra Danmark og Sverige, og produktionens budget var vist på 450 kroner, men den liflige melodi på ’Stolt alene’ er alle pengene værd.

Se også: Popchok: Danske kvinder kikser totalt

Diskofilt glinsende ’Fejl’ er heller ikke helt ueffen på et mærkværdigt rodet og nærmest kitschet udspil, der generelt har alt for lidt at byde på.

Se også: Pinlig Ida Corr til grin på Smukfest

Kort kan som bekendt sagtens være godt, men i tilfældet ’Jeg er stærk’ får det bare albummet til at fremstå mere ubetydeligt, at det kun indeholder otte korte sange.

Molekos lille makværk er spækket med børnesygdomme. Det var måske på tide at blive voksen?

Coveret til Barbara Molekos tredje album, 'Jeg er stærk', som udkommer fem år efter forgængeren, 'Bapsz'.
Coveret til Barbara Molekos tredje album, 'Jeg er stærk', som udkommer fem år efter forgængeren, 'Bapsz'.
 

104 kommentarer
Vis kommentarer