Jonas H. Petersen, der er mastermind i foretagenet Hymns From Nineveh, rejste i forbindelse med forberedelserne til indspilningen af dette fjerde album tilbage til Botswana, hvor han boede som barn fra han var to til han var syv år gammel , inden familien igen vendte tilbage til Ringkøbing.
Opholdet havde siden antaget en nærmest mytisk betydning i Petersens erindring, og gensynet har i hvert fald givet det konkrete resultat, at der har sneget sig et dæmpet men bestemt ikke uvæsentlig element af polyrytmik og andre afrikanske inspirationskilder ind i Hymns From Ninevehs himmelstræbende og spirituelt klingende indiepop. Bon Iver med en diskret undertone af Vampire Weekend kunne man sige, hvis man nu skal trække sammenligninger ned over 'Sunday Music'.
Hymns From Nineveh: Fem plader der ændrede mit liv
Petersen betegner selv i teksten til titelnummeret søndagsmusik som værende af den helende, vederkvægende slags, hvor roen og nærværet indfinder sig, mens man siger farvel til det gamle og velkommen til det nye. En slags mental renselsesproces affødt af lyden af ens yndlingsplade, alt mens man betragter sin sovende elskede i formiddagslyset.
Og det er egentlig en meget god beskrivelse af tonerne på 'Sunday Music', der på godt og ondt sjældent får pulsen op over hviletempo. Petersen besidder stadig en ualmindeligt indbydende, lys stemme, bandet spiller intet mindre end fremragende på den diskrete måde og både arrangementer og produktion (ved Aske Bode) er i topklasse.
Det hele er faktisk så lækkert og vellydende, at det ind i mellem næsten stryger lytteren for meget med hårene. Måske et luksusproblem, men en enkelt modhage eller to undervejs ville kun gøre oplevelsen endnu større og mere vedvarende. Men man kan nu tilbringe sine søndage - og resten af ugens dage også for den sags skyld - i langt mindre opløftende selskab.
.jpg)
