I sidste uge annoncerede Nelson Can, at de går hver til sit efter at have rumsteret med behersket succes på den danske musikscene siden 2011, men fanskaren får såmænd et afskedsalbum at trøste sig med i form af ’So Long Desire’.

Åbningsnummeret bærer titlen ’Ambitious’, og det er trioen fra Odder for så vidt til det sidste. Det kniber mere med evnerne. Og originaliteten.

Koncert-anm. Fuser: Kvinderne kiksede på DR

Til forskel fra Nelson Cans seks år gamle debutalbum er ’So Long Desire’ mere elektronisk funderet og poleret, men rockgruppens popsange har svært ved at finde et personligt ståsted i slipstrømmen af forbilleder fra britisk postpunk og chanteuser som Lana Del Rey, PJ Harvey og St. Vincent.

Jyderne savner selvstændige aftryk. Til gengæld har de undtagelsesvis et sikkert greb om sangskrivningen på især den stort anlagte ballade ’Yeah, I Didn't Think So’ og skamløst iørefaldende ’I Wanna Be with You’.

Koncert-anm. Halvnøgen sangerinde med nosser

’Limelight’ flirter med disco, uden affæren rigtigt munder ud i noget, hvilket er betegnende for Nelson Cans minimalistiske udtryk og skeletagtige kompositioner. Det bliver simpelthen til for lidt.

Nelson Cans stræben efter drama er for udramatisk, og inderligheden mangler en afgørende twist og dybere klangbund, så ’So Long Desire’ er kompetent uden at gøre en forskel.

Dem kommer vi ikke til at savne.