Katastrofe for Poul Krebs

Veteranen har mistet resterne af stemmen på rustikt minialbum, men hans sange fejler ikke noget

Poul Krebs starter i aften turné med 'Små sensationer' i anledning af, at det er 25 år siden, hans storsællert udkom. Foto: Peter Hove Olesen
Poul Krebs starter i aften turné med 'Små sensationer' i anledning af, at det er 25 år siden, hans storsællert udkom. Foto: Peter Hove Olesen

Poul Krebs: 'Ingen grænser for kærlighed' (Universal) Ude 28. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Poul Krebs er jo mangeårig repræsentant for det noble fag singer-songwriter.

I en alder af 63 går det ganske godt med jydens sangskrivning, men som sanger er han nærmest ikkeeksisterende.

Se også: Jysk rockhelt helt til grin på Smukfest

Ganske symptomatisk åbner Krebs’ nye udspil, ’Ingen grænser for kærlighed’, med pålidelige ’Randersvej’, som han imidlertid kæmper sig igennem som en mand, der har brækket kæben og ikke nåede at få ståltråden fjernet, inden han gik i studiet.

Desuden døjer veteranen tilsyneladende med hård mave.

Gode hensigter
Hans lyd er stadig hård som budding, men denne gang er den samtidig klædeligt rustik, og med mandolin, lap steel og harmonika bliver der kræset for detaljerne.

’Ingen grænser for kærlighed’ er et minialbum med otte numre. Stor kunst er det ikke, og alligevel sidder man tilbage med indtrykket af, at Krebs fortsat brænder for metieren.

Se også: Poul Krebs' nedtur: Fra triumf til flop

På grund af sin ualmindeligt fesne stemme brænder troubadouren dog ikke igennem, men melodisk imponerer han tilsat gode hensigter på traditionsbundne kærlighedssange, ungdomssange og flere kærlighedssange.

Se også: Poul Krebs: Bunden af poppen

Krebs spiller for tiden sin gamle blockbuster ’Små sensationer’ ved albumkoncerter rundt omkring i landet, og der er næppe nogen tvivl om, at han turnerer med fremtiden i bakspejlet.

Fremadrettet bør han søge sangpædagog. Eller lave instrumentalmusik.

Coveret til Poul Krebs' nye udspil, 'Ingen grænser for kærlighed', der indeholder otte sange og varer 32 minutter.
Coveret til Poul Krebs' nye udspil, 'Ingen grænser for kærlighed', der indeholder otte sange og varer 32 minutter.
 

108 kommentarer
Vis kommentarer