Kikset: Lars Lilholt kvajer sig

Den rutinerede spillemand er tilbage på godt og ondt - mest ondt - med nyt album og gamle problemer

65-årige Lars Lilholt har døjet med store rygsmerter, men veteranen er klar til at tage på sin traditionsrige sommerturné. Foto: Anita Graversen
65-årige Lars Lilholt har døjet med store rygsmerter, men veteranen er klar til at tage på sin traditionsrige sommerturné. Foto: Anita Graversen

Lars Lilholt: 'Drømmefanger' (Universal) Ude 4. maj

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Lars Lilholt er en gedigen sangskriver. For danske forhold er han faktisk glimrende.

Han skjuler det imidlertid godt på frustrerende ’Drømmefanger’, som er endnu et uforløst og underligt halvkikset album fra den garvede jyde, der ellers imponerede med den overraskende flotte forgænger, ’Amulet’.

Se også: Lars Lilholt er på toppen

Denne gang er kvalitetskontrollen ude af kontrol, og sangene stritter i flere retninger, men sjældent de rigtige, så efter 39 kaotiske minutter med 13 ganske korte numre sidder man tilbage med et diffust indtryk af en musikalsk gøgler, der forsøger at jonglere, slå kolbøtte og spille violin på samme tid.

Lilholt har altid haft fundamentale problemer med at swinge, hvilket åbneren ’Første gang på Roskilde’ ikke rocker ved i kraft af en omgang ligbleg reggae, der heldigvis er en undtagelse på skiven, hvor spillemanden fortrinsvis holder sig til folkemusikken i alle dens afskygninger.

Den gode melodi
Hans fordanskning af Steve Earles mesterlige ’Galway Girl’ er fermt oversat, men arrangementet er karakteristisk fesent og helt uden originalens gnist.

Geografisk kommer Lilholt vidt omkring fra Irland over Holland til København, og hans persongalleri tæller blandt andre Charles Darwin, Bob Marley og Stephen Hawking. Den noget gustne sangers duetpartnere kan heller ikke forveksles.

Se også: Delirium med Dalton

Johnny Madsen fremstår anstrengt og fejlcastet på klodsede ’Geddens tænder’, mens Oh Land giver sødme og ynde til den nænsomme sjæler ’Sig mit navn’, der er albummets mest vellykkede indslag.

Se også: Lars Lilholt: Bedst nøgen

Kunsten at skrive en god melodi er nærmest gået tabt, men som traditionsbevidst sangsnedker opretholder Lilholt den gamle dyd, og ’Fuglekongen’ får man næsten lyst til at fløjte med på.

Til gengæld får man trang til at skrue ned på 0, når han tror, han er Keith Jagger på ’Morgenlyset #2’.

Coveret til 'Drømmefanger', der er produceret af Lars Lilholt selv i samarbejde med Søren Zahle og Mads Tønder.
Coveret til 'Drømmefanger', der er produceret af Lars Lilholt selv i samarbejde med Søren Zahle og Mads Tønder.
 

89 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere