L.O.C. raser: Sex, vold og Christiane

Den dekadente rapper forudser sin skilsmisse på forstokket, dystert og indebrændt comebackalbum

Liam Nygaard O'Connor, som fyldte 40 i juli, giver en enkeltstående koncert i K.B. Hallen i København 7. december. Foto: Warner
Liam Nygaard O'Connor, som fyldte 40 i juli, giver en enkeltstående koncert i K.B. Hallen i København 7. december. Foto: Warner

L.O.C.: 'Ekkokammer' (Parlophone/Warner) Ude 25. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

L.O.C. har altid storsvinet bitches og hos. Efter en over fem år lang pladepause fortsætter han med den strategi på ’Ekkokammer’.

Forskellen er, at han lige har brudt med Christiane Schaumburg-Müller, og det er svært ikke at opfatte de hadefulde ordstrømme som andet end udfald mod moderen til hans søn.

Se også: Dansk stjernepar går fra hinanden

Det bliver L.O.C. dog ikke mere troværdig af. Man sidder som altid med en mistanke om, at han ser ’Vild med dans’.

Se også: Afbrudt samleje med L.O.C.

De første linjer på albummets første sang lyder: 'Jeg siger dig desværre, min elskede, det er sandt/Vi går gennem livet uden kapacitet til at elske hinanden.'

Så er stilen lagt til endnu en trøstesløs rundtur i Liam O'Connors dystre verden, hvor lyset ikke trænger ind, og nuancerne kun er nuancer af sort.

Som en skudzone
Den halvirske aarhusianer rapper frådende videre om favoritemnerne sex, vold, sexvold, penge, stoffer og religion.

L.O.C. forsøger ihærdigt at fremstå, som om han mener det, og han er ikke ueffen med rimordbogen, men selv på en kort skive er jargonen trættende i længden.

L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller til prisshowet P3 Guld i hovedstaden anno 2011. Foto: Mogens Flindt
L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller til prisshowet P3 Guld i hovedstaden anno 2011. Foto: Mogens Flindt

Hiphoppen herhjemme har det fundamentale problem, at danskerne padler omkring i en fredfyldt andedam. Det virker latterligt, når også L.O.C. i glimt fremstiller kongeriget som en skudzone med gangstere på hvert gadehjørne. Flyt til Chicagos South Side, eller få noget virkelighedsnært til at rime.

Det sidste gør Liam på 'Parafrase: Lanterne', hvor ungdommens hang til at være krænket på kommando bliver knaset sønder og sammen mellem tænderne på rapperen, der spytter staklerne ud med foragt. 

Se også: Træt af pis: L.O.C. slog til

Bistre 'Drømmen er vores' byder på mere af det samme, og det er mandens problem. L.O.C. står stille og råber i sit dekadente stodderunivers, hvor han får for lidt modspil af musikken, der savner dynamik og detaljerigdom.

Trommer og guitar dominerer mere end nogensinde, og det har fungeret fortrinligt live, men i studiet har man ikke evnet at forløse lydbilledet.

Se også: L.O.C. rasende på jysk festival

På balladen 'Abu Constantin' truer L.O.C. med død og ødelæggelse til enhver, der forulemper hans søn. Det er som en babytatovering på underarmen af en rocker.

Uforsonlige 'X' forudser skilsmissen, men ellers er L.O.C. ingen profet.  

Han minder mere om en chauvinist, der er ved at gå bagud af dansen.

Coveret til L.O.C.s niende studiealbum, 'Ekkokammer', der indeholder ni numre og har en spilletid på 32 minutter.
Coveret til L.O.C.s niende studiealbum, 'Ekkokammer', der indeholder ni numre og har en spilletid på 32 minutter.
 

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere