Laid Back gør livet lidt lettere

Makkerparret mestrer fortsat kunsten at sende lytterens sind på solskinsferie

Laid Back - det kører for den danske duo, der har holdt sammen siden 1979. (Foto: Brother)
Laid Back - det kører for den danske duo, der har holdt sammen siden 1979. (Foto: Brother)

Laid Back: 'Uptimistic Music Vol. 2' (Brother) Udkommer mandag 14. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Nogle ting ændrer sig bare aldrig. Laid Back er heldigvis en af dem.

Den københavnske duo groover uforligneligt videre på karakteristisk minimalistiske ’Uptimistic Music Vol. 2’, der er veteranernes behændigt vuggende opfølger til forårets underfundige Vol. 1.

Se også: Jubeloptimisterne smiler igen

Tilsat flere olietønder, Jamaica-rytmer og sloganagtige tekster vibrerer Laid Back som en tilbagelænet massagestol ved poolen langt væk fra hverdagens stress og jag.

Symptomatiske ’We Don’t Need No Bad Vibrations’ slæber sig adstadigt af sted, men af og til glider der en sky for solen, og de brede, salige smil stivner helt på atypiske ’Fuck’.

Over et mekanisk beat brummer John Guldberg ’If you don’t wanna fuck, you better fuck off’, og det har en slående effekt at høre så umiddelbart fredelig en mand snerre ’motherfucker’.

Se også: Mesterværk med mere

Laid Backs skænker dog mere musikalsk tropejuice i form af ’Screamadelica’-lignende ’Feel the Way You Do’, som løftes af Donna Cadogans soulvokal.

På ’Going Where Living Is Easy’ fremstår makkerparrets klangflader for kitschede, men livet bliver unægtelig lidt lettere i selskab med endnu et vidunderligt dulmende album fra et særligt lille orkester.

1 af 3 Laid Back består stadig af Tim Stahl (med hat) og John Guldberg. (Foto: Peter Hove Olesen)
2 af 3 Coveret til Laid Backs album 'Uptimistic Music', der samler forårets Vol. 1 og aktuelle Vol. 2.
3 af 3 Laid Back - det kører for den danske duo, der har holdt sammen siden 1979. (Foto: Brother)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere