Larsens dødsplade: Det' så trist

Spillemandens overrumplende sidste album er kun bevægende i de glimt, hvor han ser døden i øjnene

72-årige Kim Larsen fotograferet af sin kone under optagelserne til den sidste plade i foråret 2018 i lejligheden i Odense. Foto: Liselotte Larsen
72-årige Kim Larsen fotograferet af sin kone under optagelserne til den sidste plade i foråret 2018 i lejligheden i Odense. Foto: Liselotte Larsen

Kim Larsen: 'Sange fra første sal' (Medley/Warner) Ude 29. marts

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Kim Larsen gav danskerne evergreens som ingen anden. Men det er længe siden. Og til sidst havde han ikke mere at give. Ikke ret meget i hvert fald.

Hans posthumt udsendte plade, ’Sange fra første sal’, fortsætter den udbredte tendens til ubetydelig trummerum, der har præget Larsens udgivelser de seneste årtier.

Det nye album er dog alligevel markant anderledes.

Se også: Pinligt: Slidt Kim Larsen saboteret

’Sange fra første sal’ er primært indspillet i legendens stue sidste forår med hjælp fra sønnen Hjalmer og impresario Jørn ’Ørn’ Jeppesen. Trods de nære omstændigheder er pladen dog ikke nærværende.

Det er stort set en typisk, tilforladelig Larsen-skive, der bare lyder som et demobånd.

Smider masken
Først på albummets sidste to sange smider Larsen sin sædvanlige maske som fløjtende gøgler og ser døden i øjnene. Og det er ret stærke sager.

’Koppen med den skårede hank’ er egentlig klodset, men det er rørende, når Larsens stemme truer med at knække, mens han synger ’Min tid den er forbi, forbi/Men jeg er her endnu’.

Foto: Jan Sommer DK MusikNYT - 28. mar. 2019 - kl. 18:23 Værsgo: Choknyhed fra Kim Larsen

Afslutningsvis har Larsen sat musik til Harald Herdals vemodige digt ’Nu dufter tjørnen’, hvor man virkelig kan mærke, at den gamle gårdsanger stirrer ind i sin sidste solnedgang.

Det er en smuk og bevægende afsked på en plade, der ellers for sjældent tager sig selv og lytteren alvorligt.

Svage melodier
Larsens småchauvinistiske satire på ’Charlie’ og ’Dagens mand’ siger langt mere om sangskriveren, end de kvinder, han gør grin med, men han slipper hæderligt fra at hylde den eneste ene på ’Miss måneskin’.

Han synger et vers a cappella under ’Sommer’, og hans stemme er faktisk ganske stærk, kræftsygdommen taget i betragtning, men melodierne er generelt for svage, og sange som ’Den store dag’, ’Fætter Fritz’ og ’Brønshøj-Husum Ungdomsklub’ swinger simpelthen ikke.

Se også: Splittergal: Død Larsen smadrer alt!

Undtagelsesvis strejfer Larsen en snert af Gasolin’ på ’En brøkdel af et sekund’, hvor han lige minder om, hvad det var, han kunne som ingen anden - engang for længe siden.

Vi glemmer ham aldrig. Men langt det meste af ’Sange fra første sal’ er lige til glemmebogen. 

Coveret til Kim Larsens aktuelle chokalbum, 'Sange fra første sal', som indeholder 12 numre og varer 39 minutter.
Coveret til Kim Larsens aktuelle chokalbum, 'Sange fra første sal', som indeholder 12 numre og varer 39 minutter.
 

292 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere