Lektion i verdensklasse

Den Sorte Skole brillerer igen på vildtvoksende værk

Martin Højland og Simon Dokkedal tager os igen med på en musikalsk jordomrejse. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen)
Martin Højland og Simon Dokkedal tager os igen med på en musikalsk jordomrejse. (Foto: Kristoffer Juel Poulsen)

 
Den Sorte Skole: 'Indians & Cowboys' (Den Sorte Skole ApS)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Simon Dokkedal og Martin Højland alias Den Sorte Skole har gjort det igen. Tilbragt et uvist men helt sikkert betragteligt antal måneder foran grammofonerne og computerne, hvor de minutiøst har klippe/klistret tusindvis af mere ller mindre skrattende samplinger fra 75 lande og seks årtier frem til 78 minutters musikalsk rutschebanetur fordelt på 13 kompositioner.

I sig selv en imponerende opgave, men det bliver jo først for alvor interessant, fordi resultatet er så fremragende, som tilfældet vitterlig er.  Gennembrudspladen ’Lektion III’ fra 2013 indbragte dem fuldt fortjent de danske musikkritikeres pris – Steppeulven – som ’Årets Komponist’, selv om de altså ikke i traditionel forstand har frembragt en tone selv. Og så alligevel, hvilket jo netop er pointen, har de jo skabt det hele selv. Ud fra forhåndenværende brudstykker, men det er netop måden de bliver brudt ned og sat sammen på igen, som skaber et selvstændigt udtryk. Nøjagtigt på samme måde som en billedcollage også er et selvstændigt værk.

Se også: Musikkritikernes dom: Kira Skov bag årets album

Når man bruger så mange samples fra så obskure værker – ofte fra den såkaldte verdensmusik (hvilket generelt blot betyder noget, der ikke er lavet i USA eller Vesteuropa) – er det en umulig opgave at spørge alle rettighedshavere om lov (og betale dem), hvilket Den Sorte Skole så løser ved, at man kvit og frit kan downloade musikken gratis via deres hjemmeside – man kan dog også donere et beløb, hvis man mener at anstrengelserne er noget værd. Eller investere i vinyludgaven, der udsendes senere.

Den Sorte Skole bryder for det meste også forlæggene op i så små bestanddele, at selv om man kender en brøkdel af de samplede kunstnere (som selvfølgeligt er behørigt listet op i bookletten) så som Sam Cooke, Yoko Ono, Ali Farka Toure, Brigittte Fontaine, Riuichi Sakamoto, John Foxx, Throbbing Gristle, Popul Vuh, Mahalia Jackson, Duritti Column, Kraftwerk og sågar Røde Mor, så skal man være ualmindeligt vaks ved havelågen for at kunne pege dem ud igen - måske bortset fra Howlin' Wolfs skærebrændervokal, som ingen kan kamuflere til uigenkendelighed.

Se også: Eftersidning i Den Sorte Skole

I forhold til ’Lektion III’ er ’Indians & Cowboys’ en noget mere udfarende affære, der ligefrem har kastet en single (med tilhørende video), ’ Heli Yosa’, af sig, men det nydes nu alligevel bedst i sin spraglede helhed med fuld opmærksomhed – og gerne højt, så man kan nyde det horisont udvidende trip med både sind og krop.  For det har det fortjent. Det er i alle betydninger af ordet verdensklasse det her, og Dokkedal og Højland har skabt endnu et enestående værk, som tager det sindrige, musikalske pillearbejde til ny højder og dybder.

Som trods sin omstændelige tilblivelsesproces lyder fuldstændig ubesværet og helstøbt. Hvilket vel er den egentlig kunst. Der udover de uomtvistelige æstetiske kvaliteter tilmed også kan høres som et politisk og kulturelt statement Det er en vild (lyd)verden der venter derude.

Coverillustrationen til 'Indians & Cowboys' er passende nok en collage af Claes Otto Jennow
Coverillustrationen til 'Indians & Cowboys' er passende nok en collage af Claes Otto Jennow
 

3 kommentarer
Vis kommentarer