Luft under vingerne

Endnu et fremragende, højtflyvende udspil fra Choir of Young Believers

Choir of Young Believers er mere eller mindre synonymt med sangeren og sangskriveren Jannis Noya Makrigiannis. (Foto: Playground)
Choir of Young Believers er mere eller mindre synonymt med sangeren og sangskriveren Jannis Noya Makrigiannis. (Foto: Playground)

 
Choir of Young Believers: 'Grasque' (Tigerspring/Playground) udkommer 19. februar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Der har været ualmindelig højt til loftet hos Choir of Young Believers siden debuten med ep'en 'Burn the Flag' i 2007 og de efterfølgende to album 'This Is for the White in Your Eyes' (2008) og 'Rhine Gold' (2012) nåede da også langt ud over andedammens grænser - selv før 'Hollow Talk' fra debutalbummet blev signatursang for den internationale tv-succes 'Broen'.

De himmelstræbende tendenser fortsætter heldigvis på aktuelle 'Grasque' (nej, jeg aner heller ikke, hvad det betyder), hvor synthesizere og anden elektronisk isenkram dog har fået en mere fremtrædende plads i lydbilledet, der ofte leder tankerne hen på 1980'ernes synthpop - ikke mindst et navn som Talk Talk popper frem som oplagt association. Uden at der dog skal stilles nogle spørgsmål ved COYB's egenart. Snarere tværtimod. For trods den lidt ændrede klang er det stadig umiskendeligt COYB.

Se også: Dansk band på tur med verdensnavn

Der har gennem tiden været en lang række forskellige musikere ind over bandet, og denne gang er der krediteret hele ni af slagsen, men COYB er i høj grad synonym med sangeren og sangskriveren Jannis Noya Makrigiannis selv om produceren m.m. Aske Zidores rolle vist ikke skal undervurderes.

Coveret på 'Grasque' er designet af Mike Cina.
Coveret på 'Grasque' er designet af Mike Cina.
 

'Grasque' lyder simpelthen pisse godt og selv efter mange gennemlytninger bliver den ved med at åbne sig og afsløre nye detaljer, og det er en af den slags plader, man ikke bliver færdig med lige med det samme. Samtidig med at den også har en indbydende umiddelbarhed over sig i form af indtil flere fremragende popsange som 'Olimpiyskiy' og den dansksprogede (det er der som noget nyt to eksempler på) 'Jeg ser dig'.

Se også: Steppeulvene 2013 er fundet

Den første er tilmed optaget live på Moskvas Olympiske stadion, deraf navnet, selv om de fleste andre for nemheds skyld nok ville have kaldt den 'Serious Lover'. Men nu har nemt aldrig været kodeordet her, men der hvor Makrigianni og kompagni virkelig skiller sig ud, er den måde hvorpå de favner både det sonisk eksperimenterende og det melodisk poppede uden at give køb på nogen af delene. Og så hjælper det jo også på det, at han hele vejen igennem synger som en vingeskudt engel.

'Grasque' er igen præget af den eftertænksomme, melodiøse melankoli, der nærmest er projektets varemærke, men lange collageagtige forløb som den industrielt klingende 'Græske' og den småsymfoniske 'Does It Look as If I Care' peger også i nye retninger uden at sætte helheden over styr. Med et sjældent højt ambitionsniveau, der indfries gennem samtlige 12 kompositioner. Gør dig selv den tjeneste at tage et par hovedtelefoner på, smæk dig på divaneseren og lad dig svæve gennem Makrigiannis univers en times tid. Det er ren balsam for både sjæl og øregange.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere