På muntert betitlede 'Lyt til din coach' fortsætter Niels Skousen behjertet sit vedkommende comeback med varieret samling sange, der troværdigt stadfæster den 66-årige veteran som utilpasset humanist, der skælmsk kommenterer tidens åndelige forfald tilsat en slags forundret foragt.
Skiven snurrer i naturlig forlængelse af forløberne 'Dobbeltsyn' og 'Daddy Longleg' med de delirisk dinglende rocknumre 'Go aften Danmark' samt 'Måske' som små fornyelser fra den betuttede pessimist.
'Go aften Danmark' udstiller prime times tomhed på herlig vis, mens fræsende guitarer på 'Måske' overdøver en lidt for tilforladelig tekst, og skæringen er et af de svage punkter på skiven, hvor Skousen ryster lidt for harmløse indfald og sløsede linjer ud af sine lurvede ærmer.
Det lummerfunky titelnummer er derimod et veloplagt udtryk for mandens syrlige civilisationskritik, og vemodet bevæger stilfærdigt modt slutningen på slæbende 'Lun september' og 'Vinter', hvor Skousens sorte hundeøjne gløder.
Alt i alt endnu et typisk underfundigt og kærligt insisterende album fra en elskværdig outsider i dansk showbusiness.
