Manden er gal: Dansk syreudslip

Uffe Lorenzen fra Spids Nøgenhat og Baby Woodrose flipper ud på solopladen 'Galmandsværk' 

Uffe Lorenzen alias Guf alias Lorenzo Woodrose har i årevis ageret foregangsmand på den danske syrerockscene. Foto: Zarko Ivetic
Uffe Lorenzen alias Guf alias Lorenzo Woodrose har i årevis ageret foregangsmand på den danske syrerockscene. Foto: Zarko Ivetic

Uffe Lorenzen: 'Galmandsværk' (Bad Afro) Ude 10. november

4
4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Uffe Lorenzen skabte en hel del furore for nyligt, da han på singlen ’Dansker’ stemplede sine landsmænd som blandt andet ’hjernevaskede forbrugsslaver’.

Det opsigtsvækkende nummer er at finde på rockmusikerens første soloalbum i eget navn, ’Galmandsværk’, og Lorenzen er heldigvis ikke mere træt af at være dansker, end at han denne gang synger på modersmålet.

Se også: Fede tider med flip-kompagniet

Veteranen har tidligere genopdyrket den psykedeliske danske musikarv i front for underfundige Spids Nøgenhat, mens han altid har fremstået mere amerikaniseret i sit skamløst medrivende hovedprojekt Baby Woodrose.

På bandets mange sveddryppende udgivelser har Lorenzen dog efterhånden spillet sig op i et hjørne af garagerocken, hvor han står i stampe, så det er forfriskende, at han nu lufter ud i sit tågede univers med overvejende akustisk hippiefolk på ’Galmandsværk’.

Lifligt blomstrende
Sangene strejfer en mere oprigtig og inderlig tone end Lorenzens omfattende bagkatalog, og han indhyller dem i et kalejdoskopisk lydbillede med lifligt blomstrende brug af instrumenter som tværfløjte, tablas og sitar. En herlig fortolkning af Benny Holsts uforlignelige ’Sang om merværdi’ dingler endda derudad tilsat jødeharpe.

Lorenzen har som altid styr på både sine virkemidler og rockhistorien, men de til tider noget diffuse sange står ofte i skyggen af hans fabulerende univers, og ’Flippertøs’, ’Høj som et højhus’ og ’Blues for havet’ fremstår for henkastede til at få afgørende effekt.

Se også: Hvem har taget alle svampene?

Melodisk velfunderede ’Rimets tyranni’ og ’Ridset plade’ samt den skrøbelige ballade ’Ny by’ er anderledes tiltalende på en plade, der konsoliderer Lorenzens euforiserende særstatus i tiden, selvom den gale mands værk lyder mere som 1967 end 2017.

Mandens konsekvent tilbageskuende og flot arrangerede sound er fortryllende, men de nostalgiske klange modarbejder ham på revsende ’Dansker’, hvor det spænder ben for kritikken af samtiden, at Lorenzen forekommer at svæve over Nepal på et flyvende tæppe i en fjern fortid.

Ikke desto mindre er det noget af et trip.

Coveret til Uffe Lorenzens første album i eget navn - det indeholder 10 numre og har en spilletid på 36 minutter.
Coveret til Uffe Lorenzens første album i eget navn - det indeholder 10 numre og har en spilletid på 36 minutter.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen