Manden kan jo ikke synge

Men det gør Niels Skousen heldigvis alligevel på endnu et vedkommende album om at være i live

Niels Skousen er med sin fortid i hippiebandet Skousen & Ingemann blandt foregangsmændene inden for dansk rock. Foto: Gregers Tycho
Niels Skousen er med sin fortid i hippiebandet Skousen & Ingemann blandt foregangsmændene inden for dansk rock. Foto: Gregers Tycho

Niels Skousen: 'Døgnet har 24 timer' (Auditorium/Playground) Ude 5. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Niels Skousen har aldrig rigtig kunne synge. Nu er han blevet 75 og kan slet ikke.

Til gengæld har veteranen som altid noget at sige på sit nye album, ’Døgnet har 24 timer’.

Tiden er som stemmen ved at rinde ud for sangskriveren, og det forholder han sig til på involverende sange, der ser ind i solnedgangen som Skousens svar på Bob Dylans sene hovedværk, ’Time Out of Mind’.

Se også: Skousen: Fortabt på den fede måde

Margrethe Björklunds pedal steel maler med vemod i endnu en usminket og klædelig produktion af Nikolaj Nørlund, der indhyller Skousen i de trygge rammer, han famler efter i dagligdagen.

Poeten har flere spørgsmål end svar i meningsfulde sange om fremmedgørelse, afmagt og kærlighed for voksne med barnlige skænderier.

Se også: Trodsig sortseer lyser op

Skousen leder længselsfuldt efter en mening med galskaben. Og livet. Han søger det, han kalder ’det virkelige liv’ i en ’frikadellekultur’.   

’Døgnet har 24 timer’ er et vedkommende, engageret og meget menneskeligt udspil fra en stædig rad, man kun kan holde af.  

Og Lou Reed og Leonard Cohen sang jo heller ikke for godt.

Coveret til Niels Skousens aktuelle album, 'Døgnet har 24 timer', som varer 37 minutter og indeholder otte sange.
Coveret til Niels Skousens aktuelle album, 'Døgnet har 24 timer', som varer 37 minutter og indeholder otte sange.
 

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere