Medicinen virker

Den dansk/australske duo Palace Winter letter med dragende debut

Carl Coleman og Caspar Hesselager udgør sammen duoen Palace Winter, opkaldt efter et hotel i Sydfrankrig. (Foto: Daniel Buchwald)
Carl Coleman og Caspar Hesselager udgør sammen duoen Palace Winter, opkaldt efter et hotel i Sydfrankrig. (Foto: Daniel Buchwald)

Palace Winter: 'Medication' (Tambourhinoceros)

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Grundstenen til duoen Palace Winter blev lagt i en turbus i begyndelsen af 2014, da den australske singer-songwriter Carl Coleman varmede op for danske The Rumour Said Fire, hvor Caspar Hesselager spillede keyboards, og de to fandt ud af, at de havde en del fælles musikalske referencepunkter.

De førte til en længere udveksling af musikalske filer, der første gang manifesterede sig i singlerne ’Time Machine’ og ’Menton’, der er blevet streamet, delt og rost flittigt på nettet. Engelske NME kaldte bl.a. ’Time Machine’ for ’ et fem minutters vidunder’, hvilket såmænd ikke er skudt helt ved siden af.

Se også: Dansk pop i international klasse

Nu forelægger så ep’en ’Medication’, der indeholde begge førnævnte numre samt tre nye, og da duoen er glad for længere, hypnotiske forløb sniger den samlede spilletid sig alligevel op på næsten 28 minutter.  De to herrer komplementerer hinanden godt, da Coleman har et fint greb om den klassiske sangskrivning med afsæt i indiepoppen og Hesselager (der oprindelig er klassisk skolet pianist) er en ferm producer (han har tidligere produceret bl.a. Hymns From Nineveh og The Ecletic Moniker), der gør sig i et på en gang skramlet, storslået og atmosfæremættet lydbillede, som man eksempelvis kan høre det på den fremragende finale ’Stockholm’. Men der er faktisk ingen svage punkter undervejs her.

Palace Winter låner gerne fra R.E.M.’s ringede guitarer (som de så igen havde nappet fra The Byrds) og The War On Drugs’ pulserende trommer (som de så igen havde snuppet fra Can), lige som man også kan høre ekkoer af tidlig Tame Impala og diverse synthpopbands fra 80’erne, men det dansk/australske makkerpar formår heldigvis at transcendere inspirationskilderne og skabe deres eget både melankolsk dragende og melodisk indbydende univers med Colemans behagelige vokal som omdrejningspunkt.

Se også: Smittende udspil

En mere end lovende debut, og selskabet Tambourhinoceros kan føje endnu et fornemt navn til deres katalog, der i forvejen tæller kunstnere som Rangleklods, Cancer, Chorus Grant, CTM, Thulebasen og Frisk Frugt m.fl.  

0 kommentarer
Vis kommentarer